Aalbæk Klitplantage

I 1891 begyndte staten at anlægge Aalbæk Klitplantage.

Området er i dag på 736 ha og består overvejende af mager klithede og småkuperet klitterræn. I klitplantagen vokser især skovfyr, men også en del bjergfyr og enkelte steder østrigsk fyr.

På de lidt bedre jorder er der plantet sitkagran, som stammer fra Nordamerikas vestkyst. Enkelte steder vokser der birk og eg. Fyrretræerne lader en del lys slippe ned på skovbunden, som mange steder er dækket af græs og mos. Især om efteråret vokser mange svampe i den grønne skovbund.

I de kommende år vil skovdistriktet plante flere løvtræer i plantagen, og mange træer vil få lov til at blive gamle og forfalde naturligt.

I skoven findes områder med stensletter, et landskab, som er helt specielt for landsdelen. I plantagen er der et rigt fugleliv. En særlig oplevelse er det, at høre natravnen en stille sommeraften.

Vandreture i Aalbæk Klitplantage

Del denne side

Opdateret af:

Turisthus Nord aj@turisthusnord.dk
 

Kontakt

Adresse

Aalbæk Klitplantage
9982 Ålbæk

Fakta

  • Faciliteter

    • Afmærkede ruter
    • Parkeringsplads for busser
    • Naturvejlederture
  • Type

    • Skov
    • Klitområde
    • Plantage

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.384657999
Latitude : 57.585222