|
|
|
|
Den berømte biolog Tyge Böcher udtalte i 1945: ”For en Naturhistoriker er Læsø et af de dyrebareste Klenodier i Danmark. Her udfolder den vilde Vegetation sig som næsten intet andet Sted i Landet”.
|
Sjældne naturtyper Kun 5% af Læsø er bebygget – resten er natur. En meget forskelligartet natur, der bl.a. omfatter naturtyper, der er sjældne i resten af Danmark: klitheder, hedemoser og strandenge. De sjældne naturtyper kalder også på sjældne planter og dyr. Bl.a. mange orchidéarter, kødædende planter, insekter (især sommerfugle) og mange forskellige fugle. Især om foråret kan du opleve et forrygende flot fugleliv.
Fugle
Læsø er med sin meget afvekslende natur et eldorado for fugle. De lavvandede kyster og store strandenge giver føde til titusinder af vadefugle, ænder, gæs, svaner, terner og måger. Store fugletræk går over øen hvert år. Strandengene mod syd er af international betydning for mange vadefugle - bl.a. alm. ryle og klyde.
|
RønnerneRønnerne er et storslået stykke natur og et af Danmarks største strandengsområder. Her er der både vade, strandeng, hede, ferske småøer og overdrev og derfor mange forskellige arter af planter og dyr. Hindebægeren er en markant plante på Rønnerne hvor det er et betagende syn, når den blomstrer i juli måned og breder sig som et lilla tæppe ud over strandengene.
På grund af den specielle undergrund dannes der visse steder meget koncentreret saltvand. Dette vand var fra middelalderen og ca. 500 år frem grundlaget for Danmarks første storindustri – saltsydning.
|
|
Sælerne omkring LæsøHavet og kysterne omkring Læsø byder på gode muligheder for at studere sæler. Det gælder især for den nordlige og østlige del af Læsø, hvor der er forholdsvis dybt vand tæt på kysten. Den spættede sæl er den mest almindelige, men er du heldig, kan du også se gråsælen, som er en del større. Det er vanskeligt at fastslå, men tællinger fra fly tyder på, at der nu er en bestand på 600-800 sæler ved Læsø.
Udflugt på Rønnerne Rønnerne indbyder til lange traveture med udgangspunkt fra Saltsyderiets P-plads. Du kan også vælge en guidet tur. Rønnerbussen tilbyder 4 timers ture og Krogbækgaard arrangerer både 2 og 4 timers ture i hestevogn. Du kan også opleve området på hesteryg idet både Krogbækgaard og Rønnergården arrangerer rideture på Rønnerne. Vær opmærksom på at hunde ikke må medtages på Rønnerne.
|
Læsø Klitplantage
Læsø Klitplantage ligger på den nordlige del af Læsø og er af nyere dato, idet staten begyndte tilplantningen i 1931. Al skov forsvandt nemlig fra Læsø i løbet af 1600-tallet på grund af det store forbrug af træ til saltsydningen. Det er først og fremmest skovfyr, sitkagran, eg og selvsået birk, der vokser her. I klitplantagen findes en af Danmarks største bestande af skovsnepper, og i moserne har tranen slået sig ned og yngler. Stor fladspætte, natravn, gråsisken og stillits holder også til på øen. Fra 1952 til 1954 blev der sat seks rådyr ud i klitplantagen. I dag gætter man på, at der er knap 1000!
|
Tirsdag, december 15 2009
VandretureDe skønne naturområder med deres rige dyre- og planteliv indbyder til vandreture på alle tider af året. Der findes en gratis folder med vandreture i Læsø Klitplantage. Naturvejlederen har fremstillet nogle laminerede foldere, ”Øst for Østerby” og ”Nordkysten” som kan lånes på Læsø Turistbureau.
Sæl-følgelig kan du se sæler De bedste chancer er ved Sælhunderevet øst for Østerby eller ved Horneks Odde, hvor der ofte ligger en sæl på stenene tæt ved kysten. Medbring en kikkert. Du kan også tage med på sælsafari med skibet Seadog til revet Borfeld, hvor der normalt ligger 30-40 sæler.
En ræv blev set vandrende over isen i 1929 og siden har der været en sund bestand af ræve på Læsø
Fakta om Natura 2000 Alene på Læsø og havet omkring findes 4 Natura 2000-områder. Natura 2000-områderne er udpeget for at bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som enten er sjældne, truede eller særligt karakteristiske for forskellige områder i EU. Se mere på www.skovognatur.dk
Studere stjerner Da vi bor så få på Læsø, er her også meget lidt lysforurening. De mørke nætter gør Læsø til et rigtig godt sted at studere stjerner. Du kan f.eks. køre til Saltsyderiet, hvor der er en stor kikkert til rådighed i tårnet.
|
|
|
|
|