Fiskeri i Lønstrup

Fiskeriet i Lønstrup har gennem generationer været hovederhvervet for byens indbyggere. I dag er der kun fritidsfiskere tilbage. Når de kommer i land, er det muligt at slå en handel af om et par rødspætter, issinger eller rødtunger. En sommeraften ved bådepladsen i Lønstrup er en lise for sjælen. Der arrangeres bl.a. fællessang én gang om ugen.
Ved den lille bådeplads i Lønstrup kan man stadig opleve, hvordan fiskerne efter en tur på havet trækker bådene op på land. 

I dag er der dog kun fritidsfiskere tilbage, men når vejret er til det, rykker de små fartøjer på havet, og kommer hjem med eksempelvis rødspætter, issinger rødtunger og krabbeklør. Fisk smager bedst, når den er nyfanget.
 

Sidste erhvervsfisker stoppede i 1984

Fiskeriet i Lønstrup har gennem generationer været hovederhvervet for byens indbyggere. På et tidspunkt i 1900'tallet var der registreret over 100 fiskere – en del af dem var dog kun lejlighedsfiskere. 

I 1984 holdt den sidste erhvervsfisker op med at fiske fra Lønstrup. Den stejle landingsplads muliggjorde kun fiskeri med den traditionelle Lønstrup-kutter, og moderne fangstmetoder havde gjort de små fartøjer urentable. 

Erhvervsfiskeriet flyttede til havnen i Hirtshals, hvor langt større kuttere kan lægge til. På ophalerpladsen kan man endnu se to af de oprindeligt ca. 20 Lønstrup-kuttere.

Fællessang om sommeren

En sommeraften ved bådepladsen i Lønstrup er en lise for sjælen. Bygningen til højre i billedet er det gamle redningshus. Her kan man på en vindstation aflæse vindretning, vindstyrke med mere.

En af de oprindelige Lønstrup-både er flot restaureret og udstilles i redningshuset. Her kan man i øvrigt se en udstilling om fiskeriet og redningsvæsenet i Lønstrup. 

Om sommeren arrangeres én gang ugentligt fællessang ved bådepladsen med deltagelse af bl.a. Lønstrups kendte visesanger, Inger Lauritzen.

 
 

Del denne side

Tæt på katastrofe i 1981

 

Fiskeri i Lønstrup

 

Bådepladsen i Lønstrup har gennem tiden været udsat for voldsomme ødelæggelser. Den værste katastrofe skete i november 1981, da bådepladsen, vejen og høfderne i løbet af få timer skyllede væk. 

Redningshuset og Villa Vest blev reddet i sidste øjeblik, da stormen pludselig løjede af. Dagen efter fik den lille by besøg af statsminister Anker Jørgensen, der på stedet lovede byen kystsikring. Og i 1983 var arbejdet med de stabile T-høfder færdiggjort.

De reddede 260 mand

Redningshuset

 

Redningsstationen i Lønstrup var en af landets første, da den blev oprettet i 1852. 

Farvandet ved Lønstrup - og især ud for Rubjerg Knude - var lumsk, og mange skibe nødstedte her. I sin over 100-årige historie nåede stationens mandskab at redde 260 mand fra druknedøden.

Stationen lå tidligere ved Sdr. Strandvej, men blev i 1936 flyttet til nuværende beliggenhed. 
De første redningsbåde blev roet af 10 mand. I 1927 blev stationen udstyret med en motorbåd. 

Skudehandel med Norge

 

Fiskeri i Lønstrup

 

I 1800-tallet var der en omfattende skudehandel med Norge. Fra Lønstrup udgik skuder med landbrugsprodukter, og de vendte hjem med træ.

Lønstrups største skudehandler var Axel Segelcke, der i perioder havde op imod 100 folk ansat. 
Nuværende Hotel Marinella er resterne af hans gamle købmandsgård

Den sorte hummer

 

Fiskeri i Lønstrup

Lønstrup var tidligere kendt for sit omfattende hummerfiskeri. Ud for kysten ligger et af Danmarks bedste stenrev til hummere. Fangsten skete ved hjælp af tejner. Fiskerne opbevarede hummerne levende i store bassiner, indtil de kunne afsættes.

Fiskekutter i Lønstrup

Fiskeri i Lønstrup