Havkajak - Tversted

Havkajak aktiviteter i Tversted

Havkajak er for alle, uanset om du er 14 eller 80. Det er simpelthen livsglæde - med masser af naturskønne oplevelser, god motion og leg i bølger... og meget meget mere. Mød op og vær med - og få en aktiv dag i din ferie.

Initiativtager for BTI Havkajak Tversted, Poul Vilstrup tilbyder både introduktions- og oplevelsesture samt roeruddannelse.

De eneste forudsætninger er, at du er minimum 14 år, kan svømme og er almindelig sund og rask. Hvis du er under 18 år, skal du være i følge med en voksen.

2- og 3-timers intro-tur

Du bliver introduceret til de mest grundlæggende ro- og styretag, så du får en fornemmelse af hvad det vil sige at ro havkajak. Derudover skal vi naturligvis også ro en lille tur i naturskønne omgivelser. De 2/3 timer er inkl. omklædning og afrunding.

Mødested: Tversted Strand ved P-pladsen. Såfremt vind/vejr/bølger er for udfordrende, flyttes turen til Aalbæk Havn - alternativt aflyses turen.

4 timers oplevelsestur

Du bliver introduceret til de mest grundlæggende ro- og styre- og redningsteknikker, så du får en fornemmelse af hvad det vil sige at ro havkajak. Derudover får vi roet en dejlig tur på havet i naturskønne omgivelser, og leg med kajakken vil også indgå, hvis man er til det. De 4 timer er inkl. omklædning og afrunding.

Mødested: Tversted Strand ved P-pladsen. Såfremt vind/vejr/bølger er for udfordrende, flyttes turen til Aalbæk Havn - alternativt aflyses turen.

Del denne side

Havkajak-ture

Oplev Tversted fra vandsiden i havkajak. En enestående naturoplevelse i en aktiv ferie. Du kan komme på flere forskellige ture - alt efter dine ønsker.

2-timers intro-tur

3-timers intro-tur

4-timers oplevelsestur

Mere information om tilmelding og kontaktoplysninger