Helgener

Helligkilder i Toppen af Danmark

Hvad er en helligkilde og hvordan blev helligkilder benyttet i middelalderen? Læs om, hvordan kirken brugte helligkildernes kraft til økonomisk indtjening. Hør om pilgrimsrejser og relikvier i området.

Helligkilder i Vendsyssel

Helt tilbage i oldtiden har helligkilderne været benyttet som religiøse samlingssteder. Af de over 700 kendte danske helligkilder er der flere, som stadig bærer navne efter de hedenske guder som for eksempel Odin, Thor og Freja.

Da Kristendommen kom til Danmark, begyndte kirkens folk at omdøbe kilderne, så de fik navne efter de katolske helgener, og folk begyndte at søge kilderne for deres helbredende virkning. Blandt de sygdomme, som kilderne kunne kurere var f.eks. blindhed, buldne fingre, sår og gigt.

For at helligkildens magiske evner skulle virke, var der visse regler, som måtte overholdes. For eksempel skulle hele turen til kilden og hjem igen foregå i total tavshed, og det var forbudt at hilse på de folk, som man eventuelt mødte på hele turen.

Efter man var blevet behandlet eller havde drukket af kildens vand, satte den besøgende en ny keramikkrukke med en pengegave ved siden af kilden, og de syge blev iført nyt tøj. Både keramikkrukkerne og det aflagte tøj blev solgt til den højestbydende, og det indkomne beløb blev, sommen med pengegaverne, skænket til kirken.

Der var særlige regler for børn, som skulle drikke af kildens vand tre gange, og hver gang de drak, måtte de spejle sig i vandet, ellers havde behandlingen ikke den optimale virkning.

Efterhånden opstod der en indbringende industri ved helligkilderne. Mange steder blev der bygget herberger og hospitaler, hvor både pilgrimme og lokale mod betaling kunne få pleje eller blive helbredt for diverse skavanker, og der opstod kildemarkeder, hvor kræmmerne skulle betale afgift til kirken for deres boder.

Før der blev bygget kirker, var det ved helligkilderne man døbte folk. Det foregik i store kar, hvori de personer, der skulle døbes, kunne få hele kroppen under vand. Godt nok var der opstillet telte med separate rum til mænd og kvinder, og vandet blev om vinteren opvarmet, men det må have været en kold fornøjelse for vores vikingeforfædre, der overgik til kristendommen.

Selv om Martin Luther tordnede mod dyrkelsen af helligkilder, og den lutheranske trosretning blev statsreligion i Danmark 1536, fortsatte mange af traditionerne mere eller mindre op til omkring år 1900.

De to største besøgsdage ved helligkilderne var Sankt Valborgaften den 30. april og Sankt Hans aften den 23. juni. Desuden har kilderne også været flittigt søgt på den festdag, som var knyttet til de helgener, der har givet navn til dem.

Pilgrimsrejser

I hele middelalderen var det almindeligt, at folk tog på pilgrimsrejser.

Jerusalem, Santiago de Compostela og Rom var de helligste steder i Europa, men Olav Den Helliges grav i Trondheim i Norge var det mest besøgte pilgrimsmål i Norden.

Højst sandsynligt har der i Vendsyssel været en livlig trafik af både pilgrimme, som kom sydfra på vej til Norge eller Sverige, og af de nordmænd og svenskere som skulle besøge de store pilgrimsmål i Europa.

Der findes ingen historiske kilder, som beretter om pilgrimsruter i Vendsyssel, men udover at være religiøse samlingssteder for lokalbefolkningen, må kirkerne og helligkilderne også regnes for at være autentiske mellemstationer for pilgrimme.

Det har medført betydelige økonomiske fordele for lokalsamfundene omkring helligkilderne.

Helgener og helligdage

I dag er vi vant til at holde styr på dagene, ugerne, månederne og årene i en kalender i tasken, på telefonen, på væggen eller i computeren. I middelalderen så det dog noget anderledes ud. Det være svært at have et overblik over de mange helligdage, hvor de forskellige helgener blev fejret.

For at holde rede på præcist hvornår de mange helgener blev fejret, havde man en slags evighedskalender - en runekalender, der bl.a. også blev brugt til at holde styr på de mange kirkelige helligdage.

Helgener og relikvier

Helligkilderne er ofte tilknyttet samme helgen som sognets kirke, og når man dengang byggede kirke, og den skulle vies til en bestemt helgen, var det en betingelse, at man ejede en relikvie fra denne helgen.

Relikvien blev nedlagt i en såkaldt helgengrav, som blev indmuret i midten af alterbordet. Blandt de fornemste relikvier var et stykke af den helliges jordiske rester, men også tøjstykker eller andre ting, som helgenen havde været i kontakt med, blev regnet for relikvier.

I de danske middelalderlige landsbykirker var der som regel mindst tre-fire altre: højaltret i koret og desuden sidealtre ved skibets østvæg på begge sider af korbuen. Dertil kom et lægmands alter under korbuen mellem skibet og koret.

I de lande, der forblev katolske, fortsatte denne praksis med flere altre i de følgende århundreder. Men i de områder, der gennemlevede en eller anden form for protestantisk reformation, blandt andet i Danmark, blev alle sidealtre med tiden fjernet, og man beholdt kun ét alter, som regel det gamle højalter, som rummer relikvier af kirkens skytshelgen.

Mange af disse relikvier er nu forsvundne, men fra blandt andet Understed Kirke er der bevaret to stykker ben fra altrets helgengrav. Da kirken er viet til Olav Den Hellige, må vi formode at disse ben er Olav-relikvier, og at de har været tilbedt af de pilgrimme og andre besøgende, som har benyttet den hellige Olavs kilde i Understed.

Del denne side

Bo godt i Toppen af Danmark

Find det helt rette overnatningssted for dig i din ferie.

Gaskunstner Lønstrup - Nordjylland

Kunst og kultur

Besøg gallerier og kunsthåndværkere i Toppen af Danmark.

Råbjerg Mile

Oplev naturen i Toppen af Danmark

Få oplevelser for krop og sjæl, med rig mulighed for frisk luft.

Helgener i kunsten

Efterhånden som kristendommen blev mere og mere udbredt, blev de hedenske guder, som kunne vogte over f.eks. kilder, erstattet af katolske helgener, som havde en bestemt funktione eller et bestemt kendetegn. I kunsten blev helgenerne ofte afbildet med en genstand, som var kendetegnet for denne helgen og ofte med en helgenglorie, som omslutter hovedet. På den måde kunne man hurtigt genkende de forskellige helgener fra hinanden.

På tur med helligkilderne

Hent folderen om helligkilder på turistbureauet, skan QR koderne og kom på en interessant tur rundt og se helligkilderne i Toppen af Danmark.

På tur med helligkilderne