Myterne om Stygge Krumpen

Da Stygge Krumpen var en vigtig og betydningsfuld personlighed i middelalderen, opstod der naturligvis også senere mange myter om hans liv og levned. En del af de myter tog udspring i virkelighedens verden, men mange af dem var også kun gode historier, som ikke havde nogen sandhed på sig. Nedenfor finder du en samling af de spændende myter om Stygge Krumpen og hans liv.

Myternes tilblivelse

I folkemunde er Stygge Krumpen nok mest kendt for overleveringen om, hvordan han sammen med sine soldater red rundt med en lygte i klitterne, når det var stormvejr. De skibsfarende skulle så tro, at lyset kom fra en skibslanterne og derfor søge tættere ind mod land med det resultat, at skibet strandede. Stygge og hans soldater slog så de skibbrudne ihjel og røvede deres gods. Læs mere om myten nedenfor.

Det er uden tvivl Thit Jensens glimrende roman om Stygge Krumpen, der udkom 1936, som har dannet grundlag for manges opfattelse af Stygges personlighed. Da Thit Jense skulle skrive bogen, spurgte hun familien Rottbøll, om hun måtte bo på Børglum, medens hun samlede inspiration.

Men da der på den tid logerede en ugift forvalter på klostret, syntes fru Gudrun Rottbøll, at det ville være upassende, så hun svarede: "De er velkommen til at bo her om dagen, men ikke om natten". Thit Jensen havde sikkert været i stand til at forsvare sin dyd over for forvalteren, men hun indlogerede sig i stedet for i Aalborg, og sikkert derfor foregår en stor del af handlingen i denne by. Mon ikke romanen havde fået et anderledes handlingsforløb, hvis Thit Jensen havde fået lov til at overnatte på Børglum Kloster?

Mere om Thit Jensen og Stygge Krumpen bogen

Myter om Stygge Krumpen - sandt eller falsk

Var Stygge Krumpen ikke ham, der fik tilnavnet Stygge, fordi han var meget styg?

Nej - Stygge var i middelalderen et ganske almindeligt personnavn, som især blev brugt blandt adelen, når de nyfødte drengebørn skulle døbes.

Mere om Stygge Krumpen i Toppen af Danmark

Var Stygge Krumpen ikke ham, der red rundt i klitterne med en lygte, når der var stormvejr, for at få skibene til at strande, hvorefter han sammen med sine svende slog de skibbrudne ihjel og røvede deres gods?

En spændende og dramatisk historie, der stadig får lov at overleve, selv om vi nu ved, at det var kongen, der havde retten til alt strandingsgods. Og så er der også lige den detalje, at skibene slet ikke førte lanterner på den tid.

Ifølge den nye lov skulle vraggodset for fremtiden tilhøre den, der ejede det forliste skib og opbevares ved kirken, indtil den rette ejermand kunne få godset tilbage. Sammen med de andre indehavere af strandingsretten i Danmark klagede Stygge Krumpen til kongen over denne nye lov, og dette bliver flere steder udlagt som et tegn på biskoppens griskhed. Men med Børglum Stifts omfattende kystlinje, der tillige var landets farligste, havde strandingsretten hidtil haft en særdeles stor betydning for stiftets økonomi, og den nye lov ville medføre et så stort økonomisk tab, at det kun ville være naturligt, om stiftets økonomiansvarlige klagede. Alene ved Skagens Odde var der årligt ca. 350 strandinger på den tid.

Var det ikke Stygge Krumpen, der gemte sig, sammen med Elsebeth Gyldenstjerne, i bageovnen, da bondehæren nedbrændte Voergård Slot?

Vi har desværre ingen sikre historiske belæg for denne ellers så gode historie, som i folkemunde er en af de mest elskede myter om Stygge Krumpen. Tværtimod tyder de skriftlige kilder på, at Stygge og Elsebeth ikke opholdt sig i Nordjylland på den tid i 1534.

Under Clementsfejden blev mange af de nørrejyske herregårde plyndret og afbrændt, og det gælder også Voergård. Men det er næppe rimeligt, når det påstås, at det alene skal ses som et udtryk for bøndernes vrede mod personen Stygge Krumpen. Tværtimod er det ret almindeligt, at man i sådanne oprør eller krige afbrænder befæstede gårde, så fjenden ikke kan forskanse sig der.

For mange af bønderne har det måske ligefrem været belejligt, at diverse jordebøger og ejendomsbeviser fra godsarkiverne gik op i røg.

Stygge Krumpen og Voergård Slot

Var det ikke Stygge Krumpen, der levede sammen med en letlevende dame?

Det er sandt, at Stygge Krumpen levede sammen med Elsebeth Gyldenstjerne i et åbenlyst forhold, som om de var ægtefolk, hvilket ikke var usædvanligt for datidens gejstlige. Det er dog diskutabelt, om Elsebeth Gyldenstjerne var en letlevende dame, da hendes ægteskab med adelsmanden Bonde Due Munk var blevet ophævet, før hun flyttede ind hos Stygge Krumpen.

Læs mere om Elsebeth Gyldenstjerne og hendes forhold til Stygge Krumpen

Var det ikke Stygge Krumpen, der havde sparet på præsternes løn ved at lade én præst passe 3-4 kirker?

Jo - men efter Reformationen løster Peder Ebbesen Galt samme problem ved at nedrive 18 kirker. Efter Reformationen i Danmark blev alt kirke- og bispegods beslaglagt af den lutheranske Christian 3., som "glemte" at kanalisere pengene ud til de folk, der nu skulle overtage de forpligtelser, som kirkerne og klostrene hidtil havde haft.

De efterfølgende år blev en virkelig hård tid for vendelboerne. Det sociale system som for eksempel hospitalerne, skolerne og fattigvæsenet kollapsede, og bønderne var plaget af de hårde afgifter til halsløsningskommissionen.

Til at administrere de nye tider i Vendsyssel udnævnte kongen Peder Ebbesen Galt, om hvem der blev sagt, at da han døde, var det Satan selv, der var mødt op for at hente ham. Og der har måske været noget om snakken; for vi ved, at han virkelig var ondskabsfuld. Som for eksempel, da hans svigerfar forsøgte at irettesætte ham for hans hårdhændede fremfærd, da trak hr. Galt hurtigt sin pistol og skød svigerfaderen.

Mere om Peder Ebbesen Galt

Var det ikke Stygge Krumpen, der straffede folk for små moralske forseelser?

Efter den strenge katolske kirkes fordrivelse skulle man tro, at de moralske normer blev lidt mere lempelige ude i sognene - men tværtimod.

Christian 3. befalede blandt andet, at der i de danske købstæder skulle gå nogle gode dannekvinder rundt i byen to gange om året og malke de ugifte kvinder for at finde ud af, om de var eller havde været svangre, og i den såkaldte Københavnske Reces af 1537 hedder det: "bliver ægtemand eller ægtekvinde funden i hor, da skal den skyldige ægtemand derfor miste sit hoved og den skyldige ægtekvinde sækkes og druknes."

I Aalborg dømtes i 1537 på Kongens rettergang en mand til at halshugges for hor, og den skyldige kvinde skulle stoppes i sæk og druknes i Limfjorden, selv om hun kunne fremvise et brev fra byfogden, der viste, at hun var løst fra sit tidligere ægteskab. Biblens ord blev skam taget bogstaveligt.

Var det ikke Stygge Krumpen, der dømte en nonne til piskeslag med ris?

Jo - det påstår Christian 3. i hvert fald i sit klageskrift mod Stygge Krumpen.

Umiddelbart lyder det brutalt, at en nonne er blevet pisket med ris. Men da det var biskoppens pligt at dømme i alle gejstlige sager, er det meget tænkeligt, at en nonne er blevet straffet for en eller anden forseelse på grundlag af biskoppens dom. Piskning med ris var for øvrigt en af datidens mildere straffe.

Hvis Christian 3. mente, at det var så forfærdeligt, at Stygge Krumpen dømte en nonne til piskeslag med ris, hvorfor indførte han så nøjagtig samme afstraffelsesmetode over for skolebørn?

Var det ikke Stygge Krumpen, som bønderne hadede som pesten?

Der kan ikke være megen tvivl om, at Stygge stod på bøndernes side i striden mod adelsmændene, og ikke alene har det krævet en vis portion mod at opfordre til at slå kongens lensmand ihjel, men vi må også gå ud fra, at bispen har haft en betydelig militær styrke bag sig.

Del denne side

Hør myterne

Få fortalt nogle af myterne af en spændende lokal fortæller på stedet.

Stygge Krumpen på strandingshugst

Stygge Krumpen i bageovnen på Voergård

Stygge Krumpen på Sæbygård

Vrejlev Kloster og Børglum Kloster

På tur med Stygge Krumpen

Du kan tage på tur med Stygge Krumpen i Toppen af Danmark - enten den sjove børnerute med udgangspunkt i julekalenderen "Ludvig og Julemanden" eller ruten om kunst for voksne. Hent folderne på det lokale turistbureau, skan QR koderne og du er i gang. God tur.

På tur med Stygge Krumpen

Oplev helligkilder på tæt hold

Helligkilderne betød meget i middelalderen, og kilderne ligger ofte meget naturskønt. Der er lavet to forskellige ruter, hvor du kan følge helligkilderne rundt i Toppen af Danmark og samtidig opleve de skønne omgivelser og blive klogere på helligkilder, kirker og middelalderen.

På tur med helligkilderne

Stygge Krumpen dagene

Kom til Stygge Krumpen dage i Hjørring d. 13.-16. september 2013 med masser af middelalderstemning. Se Stygge Krumpen dramaspil rundt om i byen, kom til middelaldermarked eller ølfestival.

Mere om Stygge Krumpen dagene