TV2 på tour i Sæby

Stor cykelfest i Sæby med TV2 på tour 24. -26. juli

Der er lagt op til nogle festlige dage i cyklens tegn, når TV2 på tour besøger Sæby Havn.

Der vil være storskærm med direkte transmission fra Tour de France, og mange sjove aktiviteter for hele familien. Eventpladsen er åben hver dag fra kl. 10-18.

Kom og deltag i cykelløb for store og små, centimetermaraton med Rasmus Klump og Kids Bingo Banko med masser af fine præmier og underholdning ved Frederik fra X-Factor.

Ny rute i dette års løb
I år kan du prøve kræfter med et 16 km langt mountainbike (MTB) løb på klubbens nyanlagte spor i Sæbygaard Skov, som for første gang skal lægge jordbund til et MTB-løb.

Starter går, fra plænen ved Havnen, 24. juli kl. 12.00. Herfra bag om kirkegården, ned ad Skovallén og videre ind i skoven ved ”musehullerne”.

Her køres der 3 runder på den ca. 4,5 km lange singletrack bane, hvorefter der køres retur til målet, som er samme sted som start.

Sporet er anlagt midt i den gamle del af den kuperede og bynære bøgeskov, Sæbygaard Skov og gennemskæres af åen to gange.

Det er en spændende teknisk rute, og det kræver en smule øvelse at køre her, du får undervejs mulighed for at vælge en knap så anstrengende rute. De svære op- og nedkørsler er kortere end de lettere.

Løbet er er åbent for alle. Du kan se ruten her >>

Tilmeld dig den nye spændende rute på denne side eller på Sæby Motions Cykel Clubs hjemmeside.

Der er gode muligheder for, at TV2 følger løbet, da de sender live fra kl. 12.40 til 13.25.

Gadeløb 25. juli
Der er gadeløb midt i Sæby gamle købstad med start og mål foran kirken.

Der køres på en ca. 3 km afspærret rundstrækning. Starten går kl. 10.30 for juniorer og kl. 11.45 for seniorer. Der køres i én time + én runde,og den der med fleste kørte runder, kommer først over målstregen vinder løbet.

Løbet er en unik chance både for almindelige cykelmotionister og for professionelle, til at køre på en lukket rute med marshalls på motorcykler, masser af tilskuere og TV- dækning af løbet.

Takket være gode sponsorer koster det kun kr. 150,- at deltage i dette løb.

Kids Race 26. juli
Børnecykelløbet afvikles for 3. år i træk, og her handler det ikke om at vinde, men om at være med.

Det er gratis at deltage og børnene deles op i aldersgrupper. Alle skal selvfølgelig køre med cykelhjelm.

Sjove aktiviteter for børn på TV2 pladsen
Børneulykkefondes trafiklegeplads kan børn i alderen 4-8 år gennem leg lære om sikkerhed i trafikken og få sit helt eget kørekort, og på deres cykelværksted kan børn i alderen 2-12 år designe sin helt egen seje cykelnummerplade, lige til at tage med hjem og sætte på cyklen.

Hver dag vil der på pladsen blive vist tegnefilm med de kendte tv-figurer Timon og Pumba, som på en sjov måde lærer børn om sikkerhed i fritiden, i vandet og i trafikken.

Hvilke stande kan du finde på pladsen?
P20, Børneulykkesfonden, Profiloptik, Hjemis og Suncharter har en stand på pladsen alle dage. Søndag kommer Fårup Sommerland og Nordsøcentret på besøg.

Vi glæder os til at se jer!

Del denne side

Sponsorer

Børneulykkesfonden

SparNord logo

Sæby Motions Cykel Klub

VisitNordjylland logo

Turisthus Nord logo

Seneste nyt

Nu kan du leje en vandcykel og følge med i alle aktiviteterne fra den smukke Sæby Å.

Der er udlejning alle tre dage TV2 på tour er i Sæby

Oplev Sæby Å på vandcykel