Bagsbo Skoven

Vandre- og løberuter i Bangsbo området

En vandretur i Bangsbo Skov byder på dejlige naturoplevelser. Skoven har et rigt dyreliv. Skoven er på ca. 100 hektar, hvoraf de 51 er indhegnet som dyrehave. Her kan du både se dådyr og kronhjorte. Og oveni købet byder skoven på egern, mus og sågar en rød skovsnegl. Oplev skoven om efteråret med kornvildtets brølen eller se de små kid i det tidlige forår. Skoven byder på oplevelser uanset årstid.

Bangsbo Skov har tre afmærkede vandre- og løberuter af forskellig længde:

Gul rute – 2,3 km
Rød rute - 2,7 km
Blå rute – 4,5 km

Hvad enten man er ude efter at opleve vilde dyr eller ganske enkelt ønsker en hyggelig tur, så passer ruterne til alle, da de både går igennem dyrehaven men også Bangsbo Botanisk Have.

Blå rute (den længste) går ud omkring Pikkerbakken. Den har en fantastisk udsigt over hele byen og havet. Pikkerbakken ligger 71 meter over havet, og det er, hvis vejret tillader det, muligt at se helt til Læsø.

Vandreturene er for hele familien, da der er mulighed for at lege på en dejlig naturlegeplads med bålsted og madpakkehytte.

Dronningestien

Dronningestien er på 5 km. Den starter ved Pikkerbakken og går mod Bangsbo Fort og Niels Juels Kanoner. På ruten er der en fantastisk udsigt over kysten og Kattegat. Stien ender ved Bangsbo Fort, som er et Bunkermuseum fra 2. verdenskrig, hvor der er mulighed for at se kanonerne, som peger ud mod havet eller at tage ned i de mørke bunkere. Turen byder på en fantastisk udsigt.

Kongestien

Kongestien er den længste og er 8 km lang. Stien går igennem både Botanisk Have og Dyrehaven, for at komme igennem den snoede og spændende Vandværksskov og Vandværkssø. Et centralt punkt på stien er Cloostårnet. Cloostårnet er 60 m. højt og 160 meter over havet. Her er der, mod entré, mulighed for at holde en pause og nyde udsigten fra toppen af tårnet Der kan også købes is, drikkevarer, kaffe og souvenirs.

Del denne side