Mads Nipper CEO Ørsted

Sankt Hans på Sønderstrand 2023

Mads Nipper bliver årets båltaler til Sankt Hans i Skagen.

Sankt Hans er blevet fejret med bål på Sønderstrand i Skagen siden Skagensmalernes tid, og denne ene dag om året tændes der også ild i kurven på Vippefyret. Traditionen blev udødeliggjort i P. S. Krøyers maleri ”Sankthansblus på Skagen Strand”.

Bemærk dig, at der i år ikke bliver bål, ligesom Vippefyret heller ikke bliver tændt. Dette på grund af det generelle afbrændingsforbud fra Brandmyndighederne.

Skagen har gennem årene fostret mange kendte personligheder, og en af dem har sagt ja til at være dette års båltaler. Mads Nipper, der er adm. direktør for Danmarks største energiselskab Ørsted, vender hjem til sin fødeby for at tale til både lokale og byens gæster.

Sankthansbål på stranden er en over 100 år gammel tradition i Skagen, som vi i Turistforeningen Toppen af Danmark holder i hævd og er stolte af. Hvert år samles flere tusinde mennesker på Sønderstrand og det giver en fantastisk fællesskabsfølelse, når vi sammen synger og samles om det store bål siger Lene Kappelborg, Toppen af Danmark.

Sankt Hans i Skagen bliver traditionen tro en aften med musik og god stemning. Pianist Knud Erik Thrane vil, sammen med fløjtenist Tine Lilholt, stå for den musikalske underholdning, og operasanger Jens Christian Wandt – manden bag Verdensballetten – vil synge for til Midsommersangen.

Sankt Hans på Sønderstrand i Skagen

Velkommen til Sankt Hans

Fredag 23. juni

Program:

Sankthans aften på Sønderstrand er ikke aflyst 

"Traditionen tro mødes vi på Sønderstrand ved Vippefyret Sankthans aften. Selv om der i år ikke er bål, sørger vi for rammerne til en hyggelig aften.  Årets taler er Mads Nipper, direktør for Ørsted og udover årets ”båltale”, vil der være dejlig musikalsk underholdning og i år lidt ekstra fællessang. 

Vi er så heldige at have både operasanger Jens-Christian Wandt, pianist Knud Erik Thrane, fløjtenist Tine Lilholt og medlemmer fra Klitkoret på scenen. 

Vi opfordrer alle til at gøre lidt ekstra hyggeligt ud af at mødes for at byde sommeren velkommen. 
- Lene Kappelborg, Direktør Toppen af Danmark

Program:
Kl. 20.40: Musikken spiller og programmer med sange uddeles og kan afhentes ved scenen.

Kl. 20.55: "Lyse nætter” fremføres af Knud-Erik Thrane, Tine Lilholt og medlemmer af Klitkoret.

Aftenens program:

Kl. 21.00: Velkomst ved Lene Kappelborg, direktør Toppen af Danmark

Fællessang: Erindring

Tale: Mads Nipper, direktør Ørsted

Fællessang: Der er et yndigt land

Musikalsk indslag v/Jens-Christian Wandt

Fællessang: Jylland mellem tvende have

Fællessang: Du kom med alt det, der var dig

Fællessang: Danmark nu blunder den lyse nat

Fællessang: Midsommersangen

SKAWDYK vil have en stand hvor du kan få slukket tørsten og købe lidt til ganen. 

Stor tak til Sparekassen Danmark Skagen og Frederikshavn Kommune for økonomisk bidrag.

Book en overnatning i Skagen til Sankt Hans 

Nyd en forlænget weekend med høj service, gode senge, skønne måltider og den fantastiske Skagen-stemning, som gennemstrømmer byen.

Andre oplevelser i Toppen af Danmark