Badeliv i Toppen af Danmark

Brede, hvide sandstrande kendetegner Toppen af Danmark. De indbyder til badning og leg, når solen skinner. Og til traveture, windsurfing og fiskeri alle de andre dage. Intet andet sted finder man så forskellige strande inden for en radius af kun 50 km, som indbyder til aktivitet og oplevelser året rundt.

Strandene på vestkysten

Store som små kan ikke undgå at blive imponerede over de smukke lange, brede og hvide sandstrande med de store klitter, man mødes af på vestkysten ved Løkken, Lønstrup, Hirtshals, Tversted eller Skagen.

Her er der både børnevenlige strande med bilfri områder og strande med plads til både leg og bilkørsel.

Vesterhavet er altid en oplevelse uanset årstid, vejr og vind.

Strandene på østkysten

Skagen, Frederikshavn og Sæby ligger ud til Kattegat, hvor bølgerne kun sjældent bliver rigtigt voldsomme og hvor det forholdsvist lave vand med sandbund hurtigt opvarmes. De børnevenlige, brede og bilfrie strande ligger mange steder i læ for vestenvinden af hyggelige klitter. Østkysten har mere opskyl af strandskaller, og der er gode chancer for at finde rav.

Det kridhvide sand og den megen plads indbyder til timevis af leg og sjov for hele familien.

Livredderstationer

På strandene ved Løkken, Tornby, Tversted og på Palmestranden i Frederikshavn er der livredderstationer i badesæsonen.

Læs mere om reglerne for badevandsflag

Del denne side

Strande i Toppen af Danmark

Toppen af Danmark er omgivet af vand til de fleste sider, og du finder derfor rigtig mange dejlige strande rundt i hele området ved kysterne.

Find strande i Toppen af Danmark

Badesikkerhed

Bliv klogere på badesikkerhed og adfærd på stranden.

Se video fra Rådet for Større Badesikkerhed