Gammel Bangsbo

Bangsbo's Historie

Bangsbo's placering ved Bangsbo Å-dal og tilstedeværelsen af en voldgrav omkring hovedbygningen indikerer, at stedet har været beboet allerede i den tidlige del af middelalderen.

Den første kendte ejer eller lensmand er fra 1364, hvor Jens Werkmester af Bangsbo er medunderskriver på et brev. Ejerskabet på dette tidspunkt er uklart, men måske ejes gården allerede på dette tidspunkt af Børglum Kloster. Dette ejerskab ophører i 1536, hvor kronen efter reformationen overtager kirkens godser.

I 1573 overgives Bangsbo til Otte Banner, og efter dennes død i 1585 træder hans hustru Ingeborg Skeel til. Hun var en driftig godsejer, og det betød en opblomstring for Bangsbo. I 1580’erne lod hun bygge størstedelen af den store lade, som stadig findes, og en ny firlænget hovedbygning i to stokværk, hvoraf der i dag findes betydelige rester af bindingsværkstømmer.

Frem til 1944, hvor Frederikshavn kommune købte Bangsbo, har herregården haft en lang række forskellige ejere. Der har været betydelige jordtilliggender, og også områderne med skov har været et stort aktiv. Nærheden til kysten har betydet, at handel over stranden og fiskeri i perioder har indgået i grundlaget for driften. I perioden 1891-1909 ejede Johan Knudsen Bangsbo.

Han samlede omkring sig nogle af tidens største forfattere og intellektuelle, og Bangsbo kom dermed til at indgå i rækken af nordjyske kunstneroaser.  To år efter Frederikshavn kommunes overtagelse af Bangsbo, etablerede Frederikshavn Museumsforening sig i et af rummene i hovedbygningen.

Med stor flid lykkedes det foreningens bestyrelse at opbygge museet til en størrelse, som i 1965 førte frem til opnåelse af en statsanerkendelse. På dette tidspunkt havde museet bredt sig til alle gårdens bygninger, og landbrugsdriften var ophørt.
Litteratur:
Hans Gregersen, Bangsbo, Bangsbo Museum 1983

Bangsbokredsen

I 1891 købte Johan Knudsen Bangsbo.
Johan Knudsens stedfar, som også var hans onkel, var en af Danmarks største jordbesiddere med residens på Mors. Med stedfaderens penge i ryggen levede Johan et farverigt liv i København.

Han skød penge i og var redaktør for dagbladet ”København”, og hans omgangskreds omfattede hovedstadens litterære avantgarde. Det passede ikke godsejeren på Mors, og han beordrede sin stedsøn til at etablere sig på en passende herregård langt væk fra København.

Johan Knudsens valg faldt på Bangsbo. Valget var ikke tilfældigt. Omkring 1890 var der et blomstrende kunstnermiljø i Sæby og i særlig grad i Skagen, og midt imellem disse to centre fandt Johan Knudsen altså sin herregård.

Bangsbo var i sig selv en beskeden hovedgård, og i 1891 var den desuden meget misligholdt. Så slemt så det ud, at forfatteren Herman Bang på det kraftigste advarede sin ven om at købe stedet. Men Johan Knudsen lod sig ikke kyse, og han holdt fast i sit valg.

Th. Bindesbølls udformning af Johan Knudsens navnetræk over porten til Bangsbo

Th. Bindesbølls udformning af Johan Knudsens navnetræk over porten til Bangsbo Johan Knudsen viste sig at være en dygtig godsejer. Ikke alene fik han sat styr på gårdens drift, han fik også sat hoved- og avlsbygninger i stand på en måde, som fremkaldte almindelig beundring.
Arkitekten Thorvald Bindesbøll (ham med Hof-etiketten) hjalp til, og hans design kan stadig ses på og omkring Bangsbo.

Over porten ind til gårdspladsen kan man f.eks. se Johan Knudsens initialer i Bindesbølls streg, og de hvide broer i parken er bygget efter hans tegninger.
Nu fulgte atten farverige år for Bangsbo. Store dele af det dårlige selskab, som stedfaderen havde været så utilfreds med, kiggede ofte indenfor på ”Den hvide Gaard”, som Herman Bang henført benævner den.

Bang hørte til de flittigste gæster. Han havde sit eget værelse i hjørnet mellem sydfløjen og østfløjen, og når verden gik ham særligt meget imod, søgte han ofte op til vennen i Nordjylland.

Herman Bang (1857-1912)

Herman Bang (1857-1912)

Gustav Wied var også i nogle år en hyppig gæst og hjalp endda til med gårdens drift, når godsejeren selv var på rejse. Mange andre af landets kulturpersonligheder samledes hos Johan Knudsen, hvis gæstfrihed var legendarisk, og det er ikke gået stille af, når man efter ”den grønne time” med udskænkning af absinth i dagligstuen, trak ind i spisetuen til en lystig middag.

Bangsbo's litterære periode sluttede i 1909, hvor Johan Knudsen solgte gården for at overtage stedfaderens godser. Johan Knudsen endte efter en politisk rutchetur ude på den ekstreme højrefløj og blev i besættelsestiden begravet med det tyske hagekorsflag på kisten.
Litteratur:
Hans Gregersen: Bangsbo, Bangsbo Museum 1983
Johannes Jørgensen:Bangsbokredsen. 2. udg. Bangsbo Museum 1998
Bangsbo Årbog 2001: Gustav Wied på Bangsbo. Bangsbo Museum 2002

"Bangsbokredsen kaldtes vi engang.

Vidt er vi blevet spredt, og fjerne er snart de sommertider, da der tændtes fakler ved gravens rand, og vi på juleaftener, mellem parkens træer, stirrede mod den luende himmel.

Du skønne park. Med den hvide bro og husets hvide mure og svanerne, der gled som kæmpeblomster på det brune vand.

Men det hvide hus på Bangsbo, det skinner mellem træerne, stråler hvidt og stråler lyst som mindet om selve vor ungdom.

Og alle gårdens døre og hvert vindue, der er kransede af alle vort livs, alle de flygtende dages fagreste erindringer.

Omgærdet er Bangsbo af vor tak - leve vil den med hvert af vore navne"
Citat fra Herman Bang's artikel i Illustreret Tidende, 1905.

Del denne side

Tigrene

 

Indkørslen til Bangsbo har siden 1897 været flankeret af to hvilende sandstenstigre, som billedhuggeren Anne Marie Brodersen (gift med komponisten Carl Nielsen) skabte.
Tigrene havde oprindeligt ravklumper som øjne.

Sandsten er ikke noget holdbart materiale, og efterhånden smuldrede tigrene.
I 1987 blev de originale tigre flyttet ind i laden og restaureret. I stedet blev der - af MAN B&W Alpha Diesel - udført to støbejernskopier, som i dag vogter indkørslen til Bangsbo.

Personer på Bangsbo

Johan Knudsen
(1865-1942)
Ejer af Bangsbo
1891-1909

Eva Drachmann (datter af digteren og maleren Holger Drachmann)blev i 1899 gift på Bangsbo med Holger Federspiel.

Gustav Wied 
(1858-1914)

Ejere af Bangsbo