Boolsens Stenhave

Boolsens Stenhave blev grundlagt af forfatteren Johannes Boolsen (1895-1985), der i årene 1939 til 1973 samlede mere end 1.000 sten i sin egen have på Vodbindervej 14 i Bangsbostrand.

Størstedelen af stenene stammer fra Vendsyssel, og mange er anskaffet efter det fra oldtiden kendte tuskhandelsprincip.

Johannes Boolsen samlede rav ved stranden, sleb det til smykker og byttede det herefter for særprægede sten. I 1973 blev Johs. Boolsens ejendom og stenhaven købt af Frederikshavn kommune og stenene overdraget til Bangsbo Museum.

Den omfattende samling repræsenterer brugssten af alle arter fra old-tidsfolkets kværnsten over middelalderens døbefonte og op til nyere tids møllesten og fortøjningspullerter.

Stenhaven er etableret i dét område i Bangsbo-parken, som tidligere blev kaldt Danseengen.

Anlæget er formet som en vifte, der breder sig ud fra et ca. 175 år gammelt egetræ. Ribberne i viften er opdelt i bede, hvor hovedvægten er lagt på én bestemt type brugssten.


Del denne side

Blomsterfestival

Bangsbo Blomsterfestival

Den årlige begivenhed tiltrækker flere og flere besøgende, der alle kommer for at gøre et godt kup og samtidig nyde blomsterhavets smukke farver.

Johannes Boolsen

Født 27. marts 1895 i Bangsbostrand

– død 13. marts 1985.

Bronzebuste udført i 2004 af Poul Erland, Frederikshavn.

Johs. Boolsen var en produktiv forfatter. Hans kærlighed til fødebyen, Vendsyssel og ikke mindst slægten afspejles i hans forfatterskab.

Af hans udgivelser kan nævnes:

Aforismer: Ritorneller (1929)
Vendsysseldigte og andre Digte (1939)
Stille Verdner: Ritorneller (1942)
Udflyttervers og andre Digte (1943)
Ny Dag (1945)
Et Hjørne af Danmark (1946)
Jupiter Bogen (1958)
Den forsvundne Lyre (1966)
En haandfuld Navne (1968)
Tre generationer af Danmarks Kongehus (1973)
De taler til os – en cyklus digte (1975)
Den forstødte og andre digte (1977)

Følgende digt er Johs. Boolsens forord i Frederikshavner Sangbogen:

Du friske By ved den lave Strand,
der Navn og Ramme til ”Fladstrand” skænked,
af Citadellet kun Tidens Tand
Martellotaarnet lod uforkrænket.

I ”Fiskerklyngen” dog Mindet bor,
og Pikkerbakken end er den samme.
I Ly af Havnen din Fremtid gror
blandt Kraner frem af din Fortids Ramme.

Se mere på dette link