Historiske museer i Toppen af Danmark

Kom tæt på egnens personligheder på historiske museer: Stygge Krumpen, Tordenskiold, Michael og Anna Ancher, P.S Krøyer, Holger Drachmann, Adda Ravnkilde og J.F. Willumsen, - og kom endda tæt på de mindre kendte personligheder, med mindst lige så spændende historier. Hør og oplev historien om vikingens, munkens, bondemandens, fiskerens eller modstandsmandens liv og færden på Toppen af Danmark.

Tag på en historisk rejse

Du kommer ikke udenom museerne, hvis du vil vide mere om Toppen af Danmarks historie fra oldtid og hele vejen frem til i dag. Så hvorfor ikke begive dig ud på en spændende rejse i fortiden.

Her kan du se hvordan marken blev høstet før mejetærskerens tid. Her kan du opleve nordjydernes hverdag i gamle dage. Kom inden for i nordjydernes dagligstuer. Se hvordan fiskeren eller herremanden boede.

Der er et væld af historiske oplevelser på de mange museer i Toppen af Danmark. Der er løbende skiftende udstillinger, hvor hvert besøg på museet er spændende og afvekslende.

I de gamle dage

Kom helt tæt på ”de gamle dage”. Oplev fortiden på egen hånd eller lad de fremragende historiefortællere berette om de mange spændende anekdoter, myter, skrøner, fortællinger, begivenheder og meget mere der er i Toppen af Danmark.

Dramatiske strandinger på godt og ondt

Kysten langs Toppen af Danmark har gennem tiderne tiltrukket mange søfarende. Det var ikke altid, at sejladsen foregik planmæssigt. Det vidner de mange skibsvrag på havbunden langs kysten stadig om. Op gennem 1900-talet har strandinger med forlis til følge næsten været daglig begivenhed. Hos lokalbefolkningen var strandingerne en del af deres indtægter. Langs de træløse kyster fungerede bjergningen af vragrester som et supplement til en beskeden indtægt.

Del denne side

Find museer

Besøg et museum i Toppen af Danmark og få en helt unik oplevelse. Hør de spændende historier fra fortiden eller se kunstværker af kendte og mere ukendte kunstnere.

Find museer i Toppen af Danmark

Vidste du...

At du på de historiske museer i Toppen af Danmark kan høre mange fantastiske og spændende fortællinger om lokalbefolkningen og lokalområdet ved flere lejligheder året igennem.

Bo godt i Toppen af Danmark

Find det helt rette overnatningssted for dig i din ferie.