Lappedykkeren

Landfast øvelsesskib placeret på Søværnets Grundskole Auderød i 1959. Fartøjet er bl.a. opbygget af komponenter fra kasserede enheder af Søløve- og Krieger klassen.

Fartøjet blev brugt til at lære skolens elever at begå sig på et skib inden de kom ombord på sejlende enheder.

Med Grundskolens flytning til Frederikshavn i 2008 blev Lappedykkeren sat på pension. Bangsbo Museum & Arkiv tog derefter imod Søværnets tilbud om at overtage skibet.

Vi har valgt at placere fartøjet på Bangsbo Fort for at knytte det til vores militærhistoriske aktiviteter på stedet.

I Auderød blev Lappedykkeren opskåret i 6 dele og overført til Bangsbo Fort på tre store blokvogne hvor de ankom den 19. maj 2008.

Straks gik arbejdet i gang med at etablere et bæredygtigt underlag for fartøjet. Og i august 2008 blev arbejdet med at sammensætte fartøjet igen påbegyndt. Vi forventer at Lappedykker står færdig inden for et par år – næsten som ny.

Del denne side

Bangsbo Fort

Bangsbo Fort

Fortet blev bygget af tyskerne under 2. verdenskrig som beskyttelse mod englænderne, senere er det benytte af det danske forsvar under Den Kolde Krig. Nu er stedet et spændende museum med bunkers, kanoner og historieformidling. Herfra har du også en suveræn udsigt over byen og havet.
Bangsbo Fort

Fortets historie

Fortet byder på spændende oplevelser, og en unik indsigt i de tanker der har været om brugen af forsvarsanlægget gennem tiderne.

Billeder

Længde over alt: 36 meter
Bredde: 4 meter

Fartøjet på Auderød