Lokalhistorisk Arkiv

På Lokalhistorisk Arkiv i Bangsbo ligger mange historier gemt - om hvordan vores bedsteforældre og oldeforældre levede, om overgangen fra bondesamfund til industri og om Frederikshavns bymæssige udvikling.

Hvad enten man er interesseret i slægts-forskning, i Frederikshavns lokalhistorie eller i den omfattende skibsværftsindustri, der i mange år var Frederikshavns flagskib, er et besøg på Lokalhistorisk Arkiv i Bangsbo en god idé.

1895: Udsigten fra den nyligt færdigbyggede Frederikshavn Kirke

1895: Udsigten fra den nyligt færdigbyggede Frederikshavn Kirke

Her findes mere end en kilometer hylder med spændende arkiver, gamle aviser og billeder. Arkivet kan fortælle om store dele af forenings og erhvervslivets historie.

Eksempelvis findes der materialer fra forgængerne for Danyard, MAN B&W Alpha Diesel, SparNord, Skibsforsikringsforeningen, Frederikshavn Lodseri og Nordjyske Bank. Herudover har store dele af fagbevægelsen og mange politiske organisationer fra venstre til højre afleveret deres arkiv. Også idrætens organisationer er repræsenteret.

Byen og dens liv har været fotograferet gennem mere end 100 år, hvilket ses gennem en samling på over 100.000 billeder.

In the city archives several stories from Frederikshavn can be found: The life of our ancestors, the development of the city and it's industry. Picture postcards, photographs of family members, buildings etc.
The shelves contain parish registers, census papers, old local newpapers, books and publications.

Das Archiv Frederikshavn enthällt viele historische Auskünfte: Die Lebensweise unser Vorfahren, die Entwicklung der Stadt und Industrialisierung. Fotos, Ansichtskarten, Kirchenbücher, Volkszählungen, alte örtliche Zeitungen, Bücher und Publikationen.

Arkivet indeholder - med mere:

  • Kirkebøger fra sognene nord for Limfjorden
  • Folketællinger fra Horns Herred
  • En lang række supplerende oplysningsarkivalier
  • Håndbogsbibliotek
  • Slægtsbøger
  • Aviser med tilknytning til Frederikshavn
  • Billeder, kort og tegninger fra Fladstrands/Frederikshavns historie 

Desuden findes en stor samling billeder og tegninger af skibe og skibsmotorer, fortrinsvis fra:

H.V. Buhls Skibsværft, senere Frederikshavn Værft og DANYARD.
Øvrige træskibs- og stålskibsværfter i Frederikshavn.
Motorfabrikken (Brdr. Houmøllers Jernstøberi senere MAN B&W Alpha Diesel)

En oversigt over arkivets samlinger kan ses på søgebasen ArBiMus (Arkiver Biblioteker Museer) eller på Danmarks Nationale Privatarkiv Database Danpa

Publikationer

Øvrige arkiver i Frederikshavn Kommune

Nyttige links

Del denne side

Kontakt

 

Bangsbo Museum & Arkiv
Dronning Margrethesvej 6
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 42 31 11

E-mail:
info@kystmuseet.dk

Arkivleder:

Erik S. Christensen

Åbningstider:
Tirsdag: 10.00-16.00
Onsdag: 10.00-16.00
Torsdag: 10.00-15.00

Onsdag også: 19.00-22.00
dog ikke i perioden 15. juni til 15. august samt i uger med helligdage og andre ferieperioder - gælder også vinter- og efterårsferie.

Lukket mandag og fredag.

Lokalhistorisk Arkiv ligger i stueetagen i den hvide administrationsbygning ved Boolsens Stenhave.