Oplevelser med fisk og fiskere

Til en ferie i Toppen af Danmark hører oplevelser med fisk. Ud over lystfiskeri kan det være mødet med fiskerierhvervet på en morgenauktion eller besøg ombord på en trawler.

Spændende fiskeoplevelser finder du også på de fiske-events, der finder sted i landsdelen, fx Hirtshals Fiskefestival i august. Det kan naturligvis også være kulinariske fiskeoplevelser på områdets mange restauranter, hvor fisk og skaldyr har en fremtrædende plads på menukortet. På kystmuseerne, bl.a. Hirtshals Museum, Kystfiskerimuseet i Løkken og Kystmuseet Skagen, kan du få indblik i fiskeriets historie, tidligere generationers barske fiskerliv og den utrolige udvikling, der er sket i grej og fartøjer. Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, præsenterer det spændende dyreliv i Skagerrak og Nordsøen og fortæller om fiskeriets udvikling fra små kystbåde til oceangående notfartøjer. I det store saltvandsakvarium kan du se hajer, makrel i stimer og den populære klumpfisk.

Spændende oplevelser for hele familien!

Spændende events med fisk

Årets største fiskeevent i Toppen af Danmark er Hirtshals Fiskefestival, som altid finder sted 1. weekend i august, hvor der over tre dage bydes på et væld af aktiviteter og oplevelser for hele familien. Årets Sild, som er kåret allerede i maj måned og sat i produktion, dvs. silden lægges i lage og har en trække-tid på nogle måneder, lanceres og sælges under Hirtshals Fiskefestival.
”Årets bjesk” kåres i forbindelse med fiskefestivalen, da sild og snaps går godt i spænd. Du kan også selv være aktiv og fx stille op til VM (Vendsyssel Mesterskabet) i rejepilning. Se hele programmet på hirtshalsfiskefestival.dk!
Også Strandby har en spændende fiskefestival, og i mange af havnebyernes byfester indgår fisk som et væsentligt indslag.

Se den opdaterede arrangementsliste her!

Del denne side

Oplevelser med fisk

Giv ferien en ekstra dimension ved at deltage i nogle af årets fiskeevents! For hyggens skyld – og den gode mad. For nysgerrighedens skyld eller for at opleve konkurrencens spænding.

MAJ:
Jazz & Fisk i Sæby
Læs mere 

JUNI:
Strandby Fiskefestival
Læs mere 

JULI:
Stokfisk og snobrød på stranden ved Lønstrup

AUGUST:
Hirtshals Fiskefestival
Læs mere

Skagen Food & Design Market
Læs mere 

SEPTEMBER:
Fiskens Dag i Sæby

Uggerby Å Cup
Læs mere 

I Hirtshals finder du en speciel panorama-cykelrute ”I fiskens tegn”, som bringer dig tæt på fisk og fiskevande, både hav og vandløb. Skoletjenesten ved Vendsyssel Historiske Museum tilbyder kursus i at fange hornfisk om foråret og fiskeri efter fladfisk og torsk om efteråret. Kurserne foregår på stranden syd for Hirtshals. For inkarnerede lystfiskere byder Toppen af Danmark på flere åbne fiskekonkurrencer, bl.a. i Uggerby Å, Liver Å, Sæby Å og Voer Å.

Tjek tider og steder på sportsfiskeren.dk!

Oplevelser med fisk i Toppen af Danmark

Fisk er en naturlig del af ferien i Toppen af Danmark. Her finder du fortrinligt fiskevand – både hav og ferskvand. Her er fiskeriet et hovederhverv. Og her er der ofte fisk på menuen.