Vinterlandskab i skoven ved Sindal

Skovtur om vinteren i Toppen af Danmark

Vinteren er ikke kun en mørk tid. Den byder også på klare solskinsdage, som godt nok er lidt kolde, men også friske og opkvikkende. Og så er det jo dejligt, at jo mere man er ude i den friske luft, jo bedre kan man holde stand imod forkølelser og virusser.

Gå en tur i skoven

Det er gratis. Det er sundt. Og det er fyldt med sjov. En gåtur i skoven er en god oplevelse for hele familien. Skoven er til rådighed hele året. Og i takt med årstidernes skiften, er der forskellige oplevelser at hente i skoven.

En skovtur på en vinterdag med fugtigt vejr og et væld af sanseoplevelser. Duftene, farverne og lydene er specielle for denne årstid.

En vandretur kan alle være med på

Skov og Naturstyrelsen har udgivet foldere med forslag til ruter – og med forslag til f.eks. handicapvenlige ruter, hvor det er fremkommeligt med en kørestol.

Del denne side

Madpakken til skovturen

Ingen madpakker smager så godt som de, der spises udendørs under åben himmel. Madpakker om vinteren er ingen undtagelse. Er man lidt kreativ kan man lave mad på bål. Rundt om i skovene findes små bålpladser, som indbyder til grill eller snobrød.

Lav en bålplads

Klumpfisken på Nordsøen Oceanariet

Aktiviteter til din vinterferie

Besøg fx klumpfiskene i Nordsøen Oceanarium eller besøg de mange museer, bade- og legelande med spændende oplevelser for børn.