Strande og masser af badevandsflag

Toppen af Danmarks 150 kilometer strande, kyster og hav rummer et sandt skatkammer af sjove oplevelser. Badevandsflagene er en garanti for kvalitet for strandenes gæster.

Når du besøger strandene i Toppen af Danmark, er du garanteret rent badevand og rene sandstrande. I 2015 valgte Hjørring Kommune, at erstatte det kendte Blå flag med et nyt - det hvide Badevandsflag. Der er ikke slækket på reglerne for det nye flag, og badevandsanalyser, rengøring af toiletter og opsamling af affald, er stadig højprioriteret. Til forskel fra strande med Blå Flag, må hunde gerne bade på strandene med de hvide Badevandsflag.

Om Blå Flag kampagnen

Blå Flag kampagnen er en international miljøkampagne, der arbejder for et renere hav- og kystmiljø samt for at højne strandenes og havenes generelle sikkerhed, service og kvalitet til gavn for dig som besøgende. 

En Blå Flag Strand kendetegnes ved:
(gælder perioden 5. juni – 15. september)

- At den er ren, tilses jævnligt, og har affaldsordning
- At den har rent badevand og oplysninger om den aktuelle vandkvalitet
- At der er rene toiletfaciliteter
- At der er livredningsudstyr, førstehjælpskasse og telefon
- At hunde ikke må bade eller opholde sig i zonen med Blåt flag
- At kørsel i Blå Flag zoner er ikke tilladt

Læs om Blå Flag kampagnen
 

Om det hvide badevandsflag

Det hvide badevandsflag er et alternativ til Blå Flag-kampagnen. De områder, som ønsker at biler og hunde stadig må være på strandene, er gået over til det hvide badevandsflag. Det nye flag strøg til tops i Hjørring Kommune for første gang i maj 2015.

Det hvide Badevandsflag kendetegnes ved:
(Gælder 1. juni - 15. september)

- At den er ren, tilses jævnligt, og har affaldsordning
- At den har rent badevand og oplysninger om den aktuelle vandkvalitet
- At der er rene toiletfaciliteter
- At der er livredningsudstyr, førstehjælpskasse og telefon
- At hunde gerne må bade og opholde sig på stranden - jf. hundeloven skal hunden dog være i snor fra april til og med september.
- At kørsel er tilladt, men man skal overholde de gældende regler på stedet.

Læs mere om det hvide badevandsflag

150 km ren strand

Hjørring og Frederikshavn kommuner har besluttet at gøre en særlig indsats for at holde strandene rene - året rundt:

1. november - 31. marts:
Strandene efterses en gang om måneden og groft affald fjernes i det omfang vind og vejr tillader det.

1. april - 31. oktober:
Strandene renses minimum to gange om måneden.

5. juni - 15. september: 
på strande markeret med Blåt eller hvidt badevandsflag: Strandene holdes helt fri for affald og der findes faciliteter som fx toiletter, nødtelefon og livredningsudstyr.

Del denne side

Strandnumre

Bemærk de små grønne skilte med strandnumre, der står i kanten af klitten – brug nummeret i nødstilfælde. Når redningsmandskabet får nummeret ved de præcist, hvor ulykken er sket og derved mindskes risikoen for, at der spildes kostbar tid på at køre forkert.

Mere om strandnumre

Det Blå Flag

Blå Flag er et internationalt miljømærkningsordning. Det sikrer dig gode oplevelser ved strand og havn, og hvert år skal der ansøges på ny.

Det hvide badevandsflag

I badevandsbekendtgørelsen klassificeres badevandet i 3 grupper:

3 stjerner: ”Udmærket” kvalitet.
2 stjerner: ”God” kvalitet.
1 stjerne: ”Tilfredsstillende” kvalitet.