Voldstedet

Bangsbo's voldsted går formentlig tilbage til middelalderen. 1300-tallet var nogle urolige år. Først med Erik Menved og hans efterfølger Christoffer den 2., der begge pantsatte landet til de Holstenske grever. Dernæst med Valdemar Atterdags generobring af landet frem til hans datter Margrethe den 1., som det lykkedes at stabilisere landet i slutningen af 1300-tallet.

I disse meget urolige år byggedes der adskillige tilflugtsborge rundt om i landet, de såkaldte Motter. Disse forsvarsanlæg blev ofte bygget i sumpede områder, moser og enge i nærheden af åer, som kunne bruges til oversvømmelse af området omkring forsvarsanlægget.

Bangsbo's Motte er ingen undtagelse. Den ligger på et stadigt meget sumpet engareal ud til Bangsbo å. Ådalen, der oprindeligt var en fjordarm, var sejlbar formentlig frem til jernalderens afslutning og har derfor været et perfekt sted at placere sin tilflugtsborg.
Man ved ikke præcist, om det nuværende voldsted kun var tilflugtsborg, eller om det oprindelige Bangsbo allerede lå der, da Børglum kloster i 1469 stod som ejer. Eller da Ingeborg Skeel valgte at nyopføre en ny firlænget renæssancebolig i to stokværk på den gamle borgbanke.

Den bygning, der står der i dag, er fra ca. 1750 og opført af herregårdens første borgerlige ejer, købmand og møller Jens Møller. Den er bygget som et trefløjet Barokanlæg, men kældrene er de oprindelige fra Ingeborg Skeels Bangsbo.

Alt efter hvor ivrige de skiftende ejere af Bangsbo har været til at vedligeholde og pleje voldstedet, har det undergået store forandringer. Som det ses af billederne, har den dominerende bevoksning været enkeltstående træer, der måske gjorde nytte som skyggegivere på voldstedets to terasser.

I dag er der også enkeltstående træer på voldstedet, hvilket klæder den gamle herregård, og i øvrigt holdes nord, syd og østside som klippet græsplæne.

Indgangspartiet til selve hovedgårdens bygninger har i mange år været præget af, at man bare har vedligeholdt den lidt tilfældige bevoksning, der har været plantet eller kommet af sig selv. Det var så planen, at når gården var blevet renoveret, skulle der udfærdiges en planteplan omfattende planter, der også kunne have omkranset bygningen i fordums tider.

Der blev tænkt på pæoner, hortensia og rhododendron, og ved et tilfælde blev det rhododendron, der blev satset på. Én af Havens trofaste venner, Jørgen Corfitzen i Sorø, havde nemlig lige 70 - 80 rhododendronhybrider "på lager", og hvis ikke Botanisk Have ville have dem, havnede de på Skt. Hans bålet. Havens Vennekreds sponserede øjeblikkeligt 80 kubikmeter fræsetørv fra Sverige; et lokalt vognmandsfirma fandt en tom longtrailer på vej hjem fra Finland, og Frederikshavn kommune stillede med maskiner og mandskab til at rydde de gamle bede og efterfølgende at køre de mange kubikmeter fræsetørv på plads.

Skærtorsdag den 12. april 2001 stillede så nogle medlemmer af Havens Vennekreds sig til rådighed for at plante rhododendron. Og som formiddagen skred frem blev det mere og mere vinterligt, der blev faktisk en veritabel snestorm. Det afskrækkede dog ikke planteholdet, der fik alle planterne sat på plads i de to forberedte plantebede. Jørgen Corfitzen har efterfølgende leveret yderliger 20 planter til at fylde op i bedene. Der er mellemplantet med liljer, der giver blomsterflor og duft, når rhododendron har afsluttet blomstringen.

Stensætningen med sortmalede jernkæder, der kanter overgangen til hovedgården, skal fortsætte langs rhododendronbedene og slutte ved gavlene.

Del denne side

Blomsterfestival

Bangsbo Blomsterfestival

Den årlige begivenhed tiltrækker flere og flere besøgende, der alle kommer for at gøre et godt kup og samtidig nyde blomsterhavets smukke farver.

Voldsted

Voldstedet anno 1920

Det antages, at Ingeborg Skeel i slutningen af 1500-tallet opførte/moderniserede en firfløjet gård i to stokværk

Broen over voldgraven til parken er sandsynligvis designet af Thorvald Bindesbøll. Senere forfaldt den smukke bro, og den blev erstattet af en noget simplere brunbejdset raftebro

I 1992 blev en nøjagtig kopi af Bindesbøll's bro indviet, og det var som om, at alle de gamle kulturmæcener igen gik rundt og hyggede sig i parken 

På terasserne kunne man sidde og nyde bl.a. udsigten til parken og nyde roen og stilheden i området, afskærmet fra avlsbygningernes aktiviteter.