- når du er på sommerbesøg

Palmestranden i Frederikshavn er et must

- når du er på sommerbesøg

Strande i og nær Frederikshavn

Der var engang - sådan starter mange eventyr

Det er også indledningen på fortællingen om Palmestranden i Frederikshavn, der startede som en 'skør ide' hos to driftige medarbejdere hos Frederikshavn Kommune. Byen skulle markedsføres, og hvad kunne være bedre en et ægte caribisk eventyr?
Som tænkt - så udført og i 2004 kom de første palmer på stranden i Frederikshavn, og lige siden tilføjes der hvert år nye palmer og andre gode tiltag på stranden, der er kendt i hele Danmark og Skandinavien.

Del denne side

Palmestranden i Frederikshavn er tilgængelig for alle

Tilgængelig for alle

Stranden er åben og tilgængelig for alle. Der er mange parkerings-muligheder tæt på stranden - dejlig nemt, når du skal bære udstyr med.

 

I den sydlige del af Palmestranden er der etableret direkte adgang for kørestolsbrugere.

 

Der er også anlagt en cykelsti ved nedgangen til klitterne og vandet.

Stranden i Frederikshavn må gerne bruges til private arrangementer

Stranden må gerne bruges

Benyt gerne Palmestranden til private fester, fødselsdagsarrangementer og andre sammenkomster.

 

Husk bare, at tage hensyn til øvrige gæster samt at efterlade stranden, som du gerne selv vil modtage den.

 

Større arrangementer, som koncerter og turneringer, kræver at der indhentes tilladelse.

Palmestranden i Frederikshavn er dejlig børnevenlig

Børnevenlig bred sandstrand

Palmestranden er er børnevenlig med stille, roligt vand, lav vanddybde, skygge fra palmerne og spændende aktiviteter. Vandkvaliteten ved stranden er i top og udenoms faciliteterne er i orden.

Stranden i Frederikshavn er også smuk udenfor sæsonen

Godt at vide om stranden

Palmestranden er ca. 400 m lang og 30-50 m bred.

 

Klitter og gryder sørger for, at der er læ for vinden og plads til uforstyrret solbadning.

 

Sæsonen varer fra start juni til midt september. Udenfor sæsonen er stranden også et herligt sted til gåture og hygge.

Bratten Strand ligger ca. 9 km nord for Frederikshavn

Bratten Strand

En dejlig børnevenlig strand med fint sand og små klitter der også benyttes flittigt til en lille travetur. Stranden har fået egen badebro, der gør det endnu lettere for kørestols-brugere og gangbesværede at nyde en dukkert i det skønne blå vand. Stranden ligger ca. 9 km nord for Frederikshavn.
Strandby Nord Strand ligger ca. 7 km fra Frederikshavn

Strandby Nord Strand

Her er der hvid børnevenlig sandstrand med klitter. Der er direkte adgang fra havnen, og Nørrevej, hvor der også er gode parkeringsforhold. Her er der toiletter samt en rampe, der letter adgang til stranden med barnevogn og kørestol. I klart vejr kan du hvordan stranden strækker sig helt til Skagen.