Det Grå Fyr

Naturstyrelsen har åbnet et moderne og nyt internationalt formidlingscenter i Det Grå Fyr omkring trækfugle.

Centret giver et indblik i den fascinerende verden omkring trækfugle med udgangspunkt i Skagen og sammenhængen til fuglenes internationale træk.

Besøgsoplevelsen giver en levende (live) oplevelse af en af verdens mest fascinerende naturoplevelser, nemlig trækfuglenes evne til at flyve og finde vej over enorme afstande på tusinder af kilometer.

Tusindvis af trækfugle navigerer i et knudepunkt omkring Grenen under deres årlige træk på de store internationale trækruter.

Den besøgende inddrages i den fascinerende oplevelse, og du får en oplevelse af det store fugletræk dels i Skagen dels på globalt plan.

De besøgende guides også til at kunne observere de mange fuglearter ved Skagen og se dem på trækket. Du bliver sat ind i de mange muligheder, der er for at kunne se fuglene ude i landskabet på Grenen og omkring Skagen alt efter vejrforholdene og årstiden.

Spændende og ny forskning omkring trækfugle bliver formidlet direkte ind i oplevelsesrummet. Du får mulighed for at kunne fordybe dig i særlige emner omkring trækfugle.

For børn vil der være et særligt oplevelseslag, og fyrtårnets betydning for trækfugle og skibsfart fortælles før du går op i tårnet.

Du får endvidere mulighed for at kunne følge arbejdet på den videnskabeligt arbejdende fuglestation på centret.

Endelig får du mulighed for at kunne nyde udsigten fra Danmarks næsthøjeste fyrtårn 46 meter oppe.

Har du lyst til en kop kaffe, sandwich og kage byder centret på en café, ligesom der er mulighed for at købe "alt til fugl" i centrets butik.  

Ved Skagen passerer fuglene på vej til og fra Skandinavien og arktiske områder i en tæt korridor forbundet til det europæiske og afrikanske kontinent. Det gør Skagen til en vigtig international trækfuglelokalitet.

Centret byder også på en masse særarrangementer som du kan læse meget mere om lige her: AKTIVITETSKALENDER DET GRÅ FYR

 

Åbningstider / Tidspunkter

01/04/2019 - 31/10/2019 Mandag - Søndag 10:00 - 17:00
01/11/2019 - 23/12/2019 Tirsdag - Søndag 10:00 - 16:00
26/12/2019 - 30/12/2019 Mandag, Torsdag - Søndag 10:00 - 16:00

Del denne side

Opdateret af:

Turisthus Nord aj@turisthusnord.dk
 

Kontakt

Adresse

Fyrvej 36
9990 Skagen

Telefon

+45 72109011

Fakta

  • Faciliteter

    • Parkeringsplads for busser
    • Restaurant/Cafe
    • Museumsbutik/Kiosk
    • Aktivitetsmuligheder for børn
    • Aktiv deltagelse mulig
  • Type

    • Naturvidenskabligt museum

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.630441363682
Latitude : 57.735553412926