Toppen af Danmark
Også i halvtredserne tog turisterne til Grenens spids med Sandormen

Det drypper på os alle

3/15/2021

”For snart halvandet år siden kom skagbo Else Dyhr ind på kontoret i Skagen. Med sig havde hun en gammel artikel fra Turistforeningen i hånden. Da jeg genlæste den, slog det mig, at det var en artikel som kunne være skrevet i dag"

René Zeeberg, Turisthus Nord

Her kan du læse den oprindelige tekst, som den blev trykt i Skagen Avis i 1958.

Kære medborger!

Skagen er en berømt by. Berømt for sit fiskeri og berømt for sin gamle historie og berømt for sine kunstnere og ualmindelige natur.

Enhver skagbo er stolt af sin by og dens berømmelse og føler sig veltilpas, naar en fremmed gæst udtrykker sin begejstring for byen og omegnen.

Hvert aar oplever vi en stor invasion af turister. Vi kender dem paa den maade, de gaar og snuser rundt paa – paa kameraet over skulderen og det ofte fremmedartede udseende – for der kommer mange udlændinge til Skagen hver sommer.

Der er enkelte borgere, der synes, at turisterne er til ulejlighed, og at de slider landevejen op med deres biler, og at de er lidt for nysgerrige. Det er noget sludder, for turisten er en kunde i forretningen ”Skagen” ligesaavel som vi andre er kunder i vores egne butikker.

Nogen siger, at man overvurderer turisternes økonomiske betydning for byen. Det er ogsaa noget sludder. Turisternes penge er nøjagtigt lige saa meget værd, som vores egne penge, i visse tilfælde er de endda meget mere værd – det vi kalder ”haard valuta”.

Hvis der kommer f.eks. 2000 turister til Skagen hver sæson, og hver af dem bruger 100 kroner, bliver det en omsætning på 200.000 kroner. Nu er der jo nogen, der bruger mindre, men mange bruger mere – i hvert fald lægges der mange penge i byen, og da hver af os skal leve af vores omsætning, må vi også regne med turistkronerne.

Efter denne indledning er der alligevel nogen, der siger: ”Hvad kommer det mig ved,  jeg har i hvert fald ingen fortjeneste af turisterne.”

Ogsaa det er noget sludder. Turistkronerne drypper nemlig på os alle på en eller anden facon, og endelig er der en anden ting, som vi ogsaa maa tage i betragtning, når turisten skal vejes, og det er glæden ved at kunne vise vores kønne by og vore mange baade i havnen frem.

Forholdet er i virkeligheden det samme, som naar en ung pige får nyt tøj. Hvad ville hun gøre, hvis hun ikke fik lejlighed til at vise sig i al sin pragt og herlighed? Hvad ville vi sige, hvis ingen gad komme til Skagen? Ærligt talt, ville det ikke være lidt trist at være en anonym by?

Turistens penge drypper paa os alle, hvad De her skal faa et lille eksempel paa:
Turist Mc. Lean esq. hopper ned paa perronen i Skagen. I lommen har han 50 pund sterling, så han gaar sporenstrengs hen i banken for at faa dem vekslet hos kasserer Sørensen. 

På vej til hotellet dropper han ind hos cigarhandler Tversted og køber tobaksvarer for 10 kroner. Tversted er saaledes den første i Skagen, der nyder godt af de 50 pund. En del af de 10 kroner bruger Tversted til husleje og husholdning. Slagtermester Aaen faar en lille part, og bager Søren Winther nyder ogsaa godt af Tversteds penge og køber jagtpatroner hos isenkræmmer Mortensen. Hr. Mortensen og frue køber herefter en ny barnevogn hos Thybo, der igen giver sin part af turistpengene til Fedder på kommunekontoret.

Den første dag spiser Mc. Lean alle sine maaltider på Foldens hotel. Det koster ham ca. 40 kroner plus 5 kroner i drikkepenge til Charles. Charles bliver klippet hos Korsgaard for 3 1/2 krone, hvilket forresten er dyrt i dette specielle tilfælde. De sidste halvanden krone sætter han i banken, hvor de med det samme begynder at renteyngle. 

De 40 kroner, som Søren Folden fik ind, fordeler han maaske på følgende måde: Køkkenchefen faar løn, og pigerne i køkkenet faar løn. De bliver omgaaende permanentet hos frisør Saxberg og Helge Larsen. Slagtermester Jensen faar ogsaa en part af de 40 kroner, købmand Winther ligesaa og endelig sætter Søren Folden med en sur mine en part hen til spiritusafgift.

Dagen efter spiser Mc. Lean hos Svendsen på "Clausen" for andre 40 kroner. Hotelejeren betaler sin ølregning hos Fedder og flotter sig med en ny nylon-fiskesnøre. Desuden betaler han abonnementet på Skagen Avis og en regning for trykning af menukort hos bogtrykker Mathiassen. Hr. Svendsen indbetaler ogsaa en forsikring hos Jessen-Lund, der køber en daase cyklelak hos Lind, en torsk hos Johannesen i Fiskepakhus I samt en pakke sennep hos Søren Uggerholt.

Foreløbig har det altsaa dryppet paa de her nævnte Skagboer og en mængde andre, fordi det hele er en rullende snebold.

Efter soldet på "Clausen" køber Mc. Lean en manchetskjorte hos Knud Iversen. Hr. Iversen er samme dag færdig med en tandbehandling hos tandlæge Münster, der altsaa ogsaa modtager et lille dryp. Til gengæld går Münster over til Villy Nielsen og køber et nyt slips! Ja, saadan er livet. Utak er verdens løn.

I sin flotte skjorte kører Mc. Lean nu en tur til Gl. Skagen i P 66. Chauffør Jensen afregner med Martin Købsted, der paa vejen hjem betaler en reparationsregning hos Iversen paa Højensvej, hvor han som kvittering faar et par kvikke bemærkninger af Fru Iversen. Det har altsaa også dryppet paa hr. og fru Iversen, der igen lader det dryppe på deres leverandører.

I Gl. Skagen nyder Mc. Lean et par stive whiskysjusser på Ruths Hotel og faar lyst til nok et par hos Heintzelmann paa "Jeckel".

Dahler på Ruth betaler terminsrenter, leverandører og skat. (Fedder igen). Direktør Heintzelmann maatte ud med 900 kroner i vandafgift, hvilket forklarer den høje pris paa whiskysjusser. Direktøren satte i øvrigt en del af Mc. Leans penge i "Sparekassen", købte blomster til restauranten hos Bjørnsbæk. Gartneren købte en ting hos Stenbroen, mens hans kone betalte regning hos fru Hesselholt og fru Dreyer. Fru Hesselholt købte en antik kommode, fortæller fruen, hvorimod fru Dreyer ikke vil sige, hvem hun lod det dryppe paa.

I vældigt humør gik Mc. Lean ud for at se på Skagens turistattraktioner med Frank Edvars som Guide. Edvars er ogsaa en hund efter Black and White. Samme dag lå en mild odeur af sildemel over Grenen. Vagnby derude klagede til I. P. Thomsen, der undskyldte sig med, at det ikke var hans fabrik, men konkurrentens, der duftede. Mc. Lean, der er grossist i Skotland, snuste sig frem til I. P. og købte en skibsladning fiskemel. I. P. gned sig i hænderne og meldte sig omgaaende ind i turistforeningen for ikke at få skyld for at faa skyld for at være turistmorder.

For yderligere at dokumentere, at det ikke er turisterne, der slider landevejen mellem Hirtshals og Skagen op, men hans egne lastbiler, skænkede han Danmarks nordligste kilometersten til Skagen, købte et maleri af Vald. Secher i Gl. Skagen, og et do. af Jens Sørensen af fru Helver "Havehuset". Fru Helver købte nogle fine amerikanske bleer til sin sønnedatter, som det altsaa ogsaa dryppede paa.

Endelig betalte I. P. igen skat til Fedder. Fedder udbetalte løn til kommunens skolelærere, der igen købte mad og tøj hos Slagter Munch, skomager Trolle, købmand Jensen og Søholm og mange andre.

En af lærerne betalte arkitekt Albrechen arkitekthonorar for sin nye statslaansvilla. Albrechen betalte løn til Nørskov Hansen, der som den forsigtige mand han er, foretrak at gemme sit ”dryp” lidt endnu. Af statslaanet betalte Albrechen derefter checks ud til Andersen og Henriksen, Jakob "Blik" og Kesse Kjær m.fl. Opmærksomme læsere vil have bemærket, at statslaanet strengt taget ikke vedrører Mc. Lean eller snebolden.

Håndværksmestrene betalte videre lønninger til deres svende. En af dem købte en ny knallert hos Ahlmann Thomsen, der betalte sin sygekasse. Sygekassen betalte lægerne og tandlægerne. Dr. Jensen købte et nyt radioapparat, et par kriminalbøger hos Ejner Nielsen og en kasse cigarer hos Tversted, der ærligt talt ikke skænkede det en tanke, at det beløb, Mc. Lean havde købt for nogle dage i forvejen, nu oven i købet var aarsag til, at han igen solgte en kasse cigarer.

Snebolden ruller evindelig

Mc. Lean boede i Skagen i 12 dage og brugte hver en skilling. Hurra for ham! Og de 50 pund sterling, som han brugte, kom praktisk talt de allerfleste i Skagen til gode paa een eller anden maade.

Historien om Mc. Leans turistkroner kunne trækkes ud i det uendelige, og den fortæller som en lille sommerspøg, at vi udmærket kan tage hatten af for turisterne.

Møder De derfor, kære medborger, en flink turist, kan De være overbevist om, at De maaske i lommen har en af hans turistkroner, som De ærligt talt skulle melde Dem ind i turistforeningen for. Turistforeningens medlemmer mangler midler til propaganda og penge til at gavne byen paa andre maader.

Avisen om Skagen, som De gratis har faaet ind af døren i dag, er kun et af eksemplerne paa, hvad turistforeningen foretager sig for at trække flere turistkroner til Skagen.

Venlig hilsen

TURISTFORENINGEN FOR SKAGEN

VI HAR SPURGT EN SAGKYNDIG OM, HVORMANGE PENGE TURISTERNE OMSÆTTER AARLIGT I SKAGEN. SVARET VAR: CA.

5 millioner