
Hedebo Strand Camping
- Adresse: Frederikshavnsvej 108 , 9300 Sæby
- E-mail: info@hedebocamping.dk
- Telefonnummer: 98 46 14 49
Lige udenfor den charmerende by Sæby ligger Hedebo Strand Camping, som har alt, hvad hjertet begærer. Campingpladsen egner sig godt til børnefamilier samt personer, som vil nyde roen og udsigten til Kattegat. Fra Hedebo Strand Camping kan du nemt komme til Sæby, Frederikshavn og Skagen samt den smukke omkringliggende natur.
Information
Velkommen til Hedebo Strand Camping – Campingpladsen lige ud til Kattegat og en børnevenlig strand med blåt flag. Campingpladsen er placeret i et roligt område, så du kan nyde roen samt det skønne hav. Lige udenfor campingpladsen finder du en smuk natur, som byder på mange gode vandre- og cykelture.
Campingpladsen byder på mange gode faciliteter, så du har alt, hvad du skal bruge på din ferie lige i nærheden. Udover hytteudlejning er der 4 servicebygninger med gode toilet-, bad- og køkkenfaciliteter. Hedebo Strand Camping har sin egen café, Hedebo Café, der serverer alt fra slush-ice til sandwich og burgere. Har du en dag ikke lyst til at lave mad på for eksempel en af de overdækkede grillpladser, skal du altså ikke langt for at finde aftensmaden eller frokosten. Mangler du de sidste ingredienser, kan du også købe disse i købmanden på campingpladsen.
Hedebo Strand Camping har et stort udendørs vandland, hvor børn og barnlige sjæle kan boltre sig i mange timer. Der er både en børne- og en voksenpool, som begge er opvarmet. I vandlandet er også en 20 meter høj surfhill, hvor I kan udfordre hinanden i at rutsche hurtigst.
Er I ikke de store vandhunde, kan familien udfordres i et slag minigolf med 12 huller, en fodboldkamp på fodboldbanen, tennis eller bordtennis. Udover dette er der også 3 legepladser samt et ungdomsrum med IT til de lidt større børn. Mulighederne for underholdning er mange på Hedebo Strand Camping.
Som noget helt særligt har Hedebo Strand Camping et motorcykelmuseum med Danmarks største samling af klassiske motorcykler. Motorcyklerne stammer fra det meste af verdenen. Der kan nemt bruges en eftermiddag på at gå på opdagelse blandt de spændende maskiner.