Hotel Jutlandia

  • Adresse: Havnepladsen 1 , 9900 Frederikshavn

Hotel Jutlandia er et familiedrevet hotel med stil, charme og helt unik udsigt over Frederikshavns pulserende havn. Gæstfrihed og service i højsæde.

Information

Med en skøn udsigt over Frederikshavn havn ligger Hotel Jutlandia tæt på både by og havn.

Hotellet er en del af sammenslutningen Small Danish Hotels, som er små, håndplukkede danske kroer, hoteller, slotte og herregårde, der oser af charme, nærvær og varme. Fælles for dem alle er, at de lægger vægt på den personlige betjening og det gode værtskab.

Du kan vælge at indlogere dig på økonomiværelser, standard værelser, superior class værelser, business class værelser, familie værelser, eller i suiten med havudsigt.

I receptionen er personalet til rådighed 24 timer i døgnet og deres fornemmeste opgave er at servicere dig, og sørge for din tryghed og sikkerhed.
 
Den hyggelige lobby indbyder til hygge, samtaler og afslappende pauser. Døgnet rundt serveres et udvalg af kaffe, kolde drikke og snacks. Og som gæst har man desuden gratis adgang til Fitness Jutlandia.
 
Hver morgen kan du nyde en lækker morgenbuffet i hotellets restaurant ’Sted1’. Restauranten ligger på toppen af hotellet og du har derfor en storslået udsigt over havnefronten.

Alle er velkomne i restauranten – også ikke boende gæster. Restauranten er desuden åben for a la carte onsdag til lørdag. Husk bordbestilling er nødvendig på www.sted1.dk. Restauranten er desuden åben uden for dette tidsrum, mod forhåndsbestilling.

Hotellets hyggelige engelske pub ’Bull’ byder velkommen i et hjemligt miljø, med lejlighedsvis levende musik og med byens største udvalg af specialøl.
 
Konferencelokaler
 
I lobbyen findes der et mødelokale, som frit står til rådighed. Derudover har Hotel Jutlandia to konferencelokaler, som er placeret på 6. etage, hvor lys og imødekommende indretning er kendetegnet. Det største konferencelokale har plads til 80 personer og der er trådløst, gratis internet i alle lokaler.
 
Desuden kan du booke fine mødepakker på henholdsvis 4-timers møder og dagsmøder med lækker forplejning.