Løkken vinter

Vinter i Løkken

Foto: Julia Spiess

Oplev vinteren ved Vesterhavet tæt på. Mærk hvor hårdt sandstranden bliver i disse kolde vintermåneder under vandrestøvlerne. Her kan du finde oplevelser i Løkken i løbet af januar og februar måned.

Aktiv ferie om vinteren

Løkken tilbyder mange aktiviteter i løbet af vinteren. Den danske vinter langs kysten kan virke barsk og rå, men har sin helt egen charme og unikke skønhed. Efter en tur i den friske og kølige havluft, vil du kunne mærke en prikkende fornemmelse på dine kinder og fødderne tø op, imens du tænder op i pejsen. Forkæl din kolde krop med en kop varm kakao eller te, imens du tænker tilbage på turen langs Vesterhavet. Udforsk her hvordan dit næste vinter-eventyr skal udfolde sig, da man kan komme på adskillige vandre- og cykelruter.

Aktiv Løkken

Byen tiltrækker både surfere og paraglidere til Løkken Strand, hvilket gør at man har mulighed og de bedste rammer for at prøve kræfter med Vesterhavets bølger. Foretrækker man at holde sig på land, er der også mulighed for det både på cykel og med vandreskoene.

Vandring i Toppen af Danmark

Tæt på naturen til fods. Vil du gerne opleve naturen på tætteste hold, er en gå- eller vandretur i det afvekslende landskab et oplagt valg. I Toppen af Danmarks område finder du fine vandrestier - og ruter af forskellig længde.

Ride på bølgen blå eller tag på udflugt

Er man stor tilhænger af aktiv ferie og er knap så kuldskær, tilbyder North Shore Surf introduktion-kursus i surfing. De surfer i Vesterhavet hele året rundt, og vil hellere end gerne have dig med. Hvad de fleste ikke ved er, at med deres vinter-våddragter bevarer din kropstemperatur, og dermed vil holde dig godt varm i vandet. Efter dit surfkursus og du har hængt våddragten på plads, kan du snuppe dig en tur i North Shore Surfs sauna, for at få varmen igen. For dig, der elsker at vinterbade, er det også muligt at hoppe ind i saunaen eller i vildmarksbadet efterfølgende. Under dit ophold har du også mulighed for at besøge Vendsyssel historiske centrum – nemlig Børglum Kloster, som har arrangementer næsten hele året rundt.     

North Shore Surf

Kom med North Shore Surf  i Vesterhavets bølger! Hos North Shore Surf School  tilbyder de surfkurser for dig, din familie og venner. Løkken Læm...

Løkken Svømmehal

Svømmehallen i Løkken Løkken Idrætscenter har en stor moderne svømmehal, der er velegnet til både motion og svømmetræning, spa-bad og sauna.

Børglum Kloster

Historisk centrum i Vendsyssel Oplev stemningen i den 1000 år gamle domkirke og kloster gård.  Mere end 15 udstillinger; 1000 års historie. ...

Rubjerg Knude Lighthouse

By the North See, in the western part of Vendsyssel, from Lønstrup to Løkken, the cliff of Lønstrup extends approx. 12 km. On these majestic sand dune...

Gastronomi eller kulturelle oplevelser

Et besøg i Løkken i vinteren er en helt anden oplevelse end den i sommertiden. Du kan nyde en tur gennem gaderne med en rolig og afslappede stemning. Der er masser af siddeplads i restauranter, og alt service er fokuseret på dig. Du kan bare sidde ned og slappe af med et lækkert måltid, uden afbrydelser eller larmen fra folkemængder. Vær opmærksom på at restauranter har forskellige åbningstider om vinteren, og derfor bør undersøges nærmere. 

Udover store smagsoplevelser, er der mange kulturelle oplevelser i Løkken og omegn. Kulturhus Løkken holder forskellige koncerter og foredrag hver måned. Du kan holde øje med begivenheder i Kulturhus på deres Facebook side. Hvis du er interesseret i museer og andre kulturelle og historiske steder i Løkken, så kan du læse mere om disse her.

Restauranter i Løkken

Kulturhuset Løkken

Kultur og samlingsstedet Løkken Kulturhus Løkken ligger centralt i byen inde på Løkken Bibliotek, der i dag desuden rummer bl.a. Løkken Lokalhistoriske Arkiv .