Aktiv ferie

Står aktiv ferie øverst på ønskelisten, får du let ønskerne opfyldt i vores dejlige område.

Fra Skagen i nord til Sæby i syd gennemkrydses landskabet af både vandre-, cykel- og ridestier så det er bare at vælge, om du vil bruge rugbrødsmotor eller hestekræfter som fremdrift.

Langs hele kysten lokker det lækre havvand, der indbyder til alt fra svømmeture og surfing til roture i jolle eller kajak. Naturen byder på fiskeri fra søer, moler og ture på åbent hav.

Ferie på cykel i det nordlige Danmark

Så ta'r vi cyklerne frem!

Skal det være jernhestene der trækker læsset i ferien, kommer du nemt og trygt rundt til de mange forskellige seværdigheder, på de flot anlagte cykelstier du finder overalt. Planlæg din rute og nyd den herlige natur.