Du får trygge, sikre, sjove og store oplevelser under overfladen ved de 10.000 m2 indendørs, 6000m2 udendørs, 75 akvarier med mere end 7.000 fisk og andre havdyr. 

Du kan blandt andet opleve rørebassinet, hvor du kan ae for en søstjerne eller måske endda en krabbe, hvis du tør, og Oceanariet med 4,6 millioner liter havvand er hjemsted for blandt andet stimefisk i tusindvis, glubske hajer, svævende rokker og meget mere.

Big Ocean Window er Skandinaviens største interaktive skærm, hvor du kan komme helt tæt på havets giganter, og I hvalforskerhytten kan du dykke ned i hvalforskerens arbejde og opleve skeletterne fra nogle af Nordsøens hvaler.

Der er en biograf, hvor du kan se forskellige spændende film, og ’Nordsøens Jægere’, som er en ny udstilling med blandt andet tre unikke akvarier med gopler, stimefisk og rovfisk. 

I det store udendørs anlæg fodres sælerne hver dag kl. 12.00 og kl. 16.00, og du vil også kunne opleve forskellige aktiviteter rundt omkring i udstillingen i løbet af dagen. De udvalgte aktiviteter vil blive annonceret over højttalerne ca. 10 minutter før start.

Du finder også en legeplads, og på spisestederne serveres velsmagende enkle fiskeretter, varieret efter årstidens fisk og skaldyr – friskfanget, sundt og bæredygtigt! Du kan naturligvis også medbringe din egen madpakke. 

Nordsøens butik ”Pakhuset” indeholder et væld af souvenirs, gaveartikler, bøger og meget andet. Kig ind og lad dig friste af de spændende varer.

Klumpfisk i Oceanariet

Det er gennem årene lykkedes at have eksemplarer af klumpfisken i langt størstedelen af tiden, men Oceanariet oplever ind i mellem perioder uden klumpfisk pga. manglende muligheder for at skaffe nye eksemplarer.  Forklaringen er, at de på Nordsøen Oceanarium enten får klumpfisk ind fra danske farvande - oftest i efteråret med hjælp fra danske fiskere - eller som alternativ skaffer de små klumpfisk fra Sydeuropa, der bliver transporteret til Hirtshals. 

Andre oplevelser i Toppen af Danmark

 

Nordsøen Oceanarium, Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals, +45 98 94 44 44, info@nordsoemail.dk, www.nordsoenoceanarium.dk/