
Romantisk cykeltur med picnic - tapas og vin
- Pris: 399
Tag din kæreste, ven eller veninde med på en hyggelig og romantiske cykeltur i naturen. Vi sørger for lækkerier til turen, så I er helt klar til at opleve Skagen med jer selv som guide!
Information
I får et kort med, der beskriver vores forslag til oplevelser i og rundt Skagen, og undervejs kommer I forbi mange af Skagens absolutte topattraktioner.
Med i prisen er en lækker let frokost samt en flaske rosévin og - ikke at forglemme - lidt chokolade der kan nydes på standen med udsigt til vandet og lyden af bølgeskvulp. Prisen er også inklusive cykelleje, og leje af tæppe.
Turen er meget fleksibel, og der er rig mulighed for at gøre ekstra stop undervejs, spise is, drikke kaffe eller hvad I ellers skulle få lyst til undervejs.
Turen er planlagt til at vare ca. 3-5 timer – men vi har sørget for, at I kan beholde cyklerne indtil kl. 17.00, hvis I gerne vil opleve mere.
Det får I med i prisen:
- 2xcykelleje (inkl. tæppe) – mulighed for tandem ved forespørgsel
- 1 fl. Rosé vin (kan byttes til hvidvin)
- Portionstærte med asparges, bacon & parmesan ost.
- Ølpølser af ØkoGris
- 2 slags ost m/kiks
- Dip
- Saltede blandede nødder
- En pose chips
- 2 Michel Michaud Mini Bar Chokolade
- 2 vand
- Engangs-glas og servietter er også med.
Bemærk: Indholdet i madkurven kan variere.
- Varighed: Ca. 3+ timer afhængigt af hastighed og ekstra stop undervejs
- Distance: 15 km på cykel + gåtur til Grenen
- Sværhedsgrad: Let terræn uden bakker
- Medbring: Påklædning efter vejret
- Pris: Kr. 199.50 pr. person (OBS - min. 2 personer)
Startsted: Afhentning af cykel ved Skagen BikeRental, Vestre Strandvej 4b, 9990 Skagen.
Alle hverdage fra kl. 09:45 og lørdage inden kl. 13.00. Aflevering af cykel skal ske samme dag (aftales ved afhentning)
Picnickurven afhentes hos Vin, Sprit & Deli Centralen, Fiskergangen 12b, 9990 Skagen.
OBS: Denne pakke skal bookes senest dagen før.