Forår og påske i Skagen

Forår er lig med tid til hygge og gode oplevelser både inde og ude. Gå en tur i skov og på strand og nyd den helt fantastiske natur i vores område, hvor alting spirer frem lige nu eller deltag i et af de spændende arrangementer som foråret også kan byde på.

Forår i Tversted og Hirtshals

Der er mange gode grunde til at nyde foråret i det skønne område ved Hirtshals og Tversted; alt det grønne spirer frem og danner et fantastisk skue i de mange plantager i området, kunstnerne åbner ateliererne og viser vintermånedernes arbejde frem og de kilometer lange, hvide sandstrande indbyder til gåture, særligt på denne årstid, hvor solen danser og himlen er høj, og strandene stadig ligger øde hen.