Oplev havnen, byens pulserende livsnerve, på tætteste hold på denne tur for de morgenfriske
På fiskeauktionen får du hurtigt søvnen ud af øjnene og ørerne slået ud, når du skal følge med i den rivende tungefærdighed, auktionarius ligger for dagen, når nattens fangster skal sælges til højstbydende.
Herfra går du oplivet videre til Kystredningsstationen og redningsskibet Lars Kruse, hvor guiden fortæller de mange sindsoprivende fortællinger om kystredninger gennem tiderne.
Turen rundt langs kajen, går også forbi nogle af de store produktionsfabrikker, og videre til den gamle historiske havn med fiskepakhusene.
Træk den varme sweater på, og snør de gode sko – så er du klar til en dejlig morgenoplevelse..
Auktionsvej 10
9990 Skagen
Længdegrad : 10.592271
Breddegrad : 57.7206182