Alle dage: Besøg Hirtshals Fyr

Tag de 144 trin op til det fantastiske fyr som siden 1863 har ført fiskekuttere og skibe sikkert i havn. Hvor mange skibe kan du spotte?

 

Oplev det flotte område og Hirtshals fyr, som siden 1863 har vist fiskekuttere og andre skibe på rette kurs. Tag de 144 trin op i fyrtårnet og se, hvor mange fartøjer du kan få øje på. Nyd samtidig den fantastiske udsigt over kyst, havn og by.

Hirtshals Fyrs historie

Den 20. februar 1859 under Kong Frederik den VII’s regeringstid blev tegningerne til et kommende fyranlæg ved Hirtshals påbegyndt efter ministeriets ordre. 1. januar 1863 blev det smukke og 35 m høje Hirtshals Fyr med kongens monogram tændt for første gang. Tårnet er opført i røde mursten, som er beklædt med hollandske klinker, men i 1863 blev de kalket grå og fyrtårnet fik det udseende, som vi kender i dag. Elektricitet blev lyskilde til fyret tilbage i 1939, indtil det blev automatiseret i 1973. Fyret er stadig i drift den dag i dag.

 

Fyret har åbent hver dag fra kl 10 til solnedgang.

Pris: Voksne over 15 år: 20 kr    Børn fra 6-15: 10 kr    Børn under 6 år: Gratis