Fårup Sommerland er en af Danmarks største turistattraktioner med masser af vilde, sjove og van(d)vittige aktiviteter for hele familien.

Du finder Fårup tæt på stranden i Blokhus og Løkken og alligevel helt ude i skoven. Her får du og din familie oplevelser I aldrig glemmer.

I forlystelsesparken finder du alt lige fra vilde rutsjebaner og Børnetivoli til Danmarks største og vådeste vandland. Der er mere end 60 forlystelser – og når entréen først er betalt, er alle forlystelser og Aquaparken gratis.

Service i verdensklasse

Du bliver mødt med åbne arme af superengagerede medarbejdere. Fårup Academy har uddannet alle sine medarbejdere til at yde gæsteservice i verdensklasse.
Uanset om du er ved billetlugen, ved en forlystelse eller i en butik, bliver du og din familie mødt af medarbejdere, der er supermeget på og taler med børnene i øjenhøjde - til stor glæde for alle forældre.
Filosofien bag servicen er: De største oplevelser er dem, vi har sammen! Og du og din families helhedsoplevelse får et ekstra løft, og giver jer minder for livet.

Fart, sjov og hygge for både store og små

Skoven byder på oplevelser for hele familien. De yngste kan snuppe en tur i Den Røde Baron, hvor de små piloter selv styrer deres flyvemaskine. Én anden af børnenes favoritter i Fårup er Egerntårnet, hvor du bliver løftet op til trætoppenes krone og med frit fald suser mod jorden. 

For de større og mere fartglade er der hæsblæsende rutsjebaner med masser af fart over feltet. Rutsjebanen Orkanen kører – som den eneste i Norden – både over og UNDER vandet!

Det er også muligt at prøve Danmarks vildeste acceleration i rutsjebanen Lynet, som bliver skudt af sted fra 0 til 80 km/t på bare to sekunder. Eller hvad med en tur i Falken, Danmarks hurtigste trærutsjebane eller i Hvirvelvinden hvor man bliver kastet op og ned fra 19 meters højde, samtidig med at du roterer rundt.

Fårup er meget mere end sjove rutsjebaner. Du kan også boltre dig med f.eks. hoppepuder, talrige trampoliner, hesteridning, minigolf, kanofart, skydning, klatrestativer eller en tur på den kæmpe legeplads.

Hesteridning

Kom med på en skøn ridetur gennem skoven, naturen og terrænet omkring Fårup. Du tilbydes forskellige rideture, som er tilpasset både erfarne og let øvede ryttere.

De islandske heste er rolige, pålidelige og vant til børn, så der er garanti for en sjov oplevelse. Alle ture er i følge med en erfaren guide, som kender både hestene og området omkring Fårup særdeles godt. Alle rideture skal bookes og betales i forvejen.

Fårup er fremfor alt hygge og ægte skovstemning!

Andre oplevelser i Toppen af Danmark