Spænding - fart over feltet - utrolige fortællinger - udstillinger i topklasse og meget, meget mere!

Book oplevelser på Toppen af Danmark - se hele listen her

 

Selected filters:
<% formatOccasionDate(occasions.start) %> - <% formatOccasionDate(occasions.end) %>
<% categoryById(item).text %>
<% geoById(item).text %>

Oplevelser for alle - uanset aktivitetsniveau

I Toppen af Danmark passer oplevelserne både til den aktive ferie, familieferien og den romantiske weekend. Toppen af Danmark er omgivet af smuk natur og vand, som kan nydes i ferien. Er du på ferie med familiens teenager, kan du prøve kræfter med at stå på et SUP-board eller udfordre hele familien med Megasurf, hvor det gælder om at samarbejde om at surfe på samme board.

En spændende oplevelse for både børn og voksne, er Det Grå Fyr. Fra toppen af det 46 meter høje fyrtårn får du en helt fantastisk udsigt. Du kan se spidsen af Danmark, Skagen by og Kattegat fra oven.

I Hirtshals finder du ligeledes en fantastisk oplevelse for både store og små. Nordsøen Oceanarium er Nordeuropas største akvarium, som huser 70 forskellige fiskearter. Derudover er der også et sælarium, hvor de legesyge pattedyr kan betragtes helt tæt på. 

Skal der fart på i ferien? Så er Fårup Sommerland en oplagt ferieudflugt. Her kan børn og barnlige sjæle boltre sig i skovens næsten 45 hektar. Fårup Sommerland er en af Danmarks største forlystelsesparker og råder over mere end 60 forlystelser og et kæmpe udendørs vandland. Der er altså rig mulighed for at få et adrenalinsus.

Store oplevelser i Toppen af Danmark?

Hvad kan jeg opleve? Få inspiration til, hvad du kan opleve i Toppen af Danmark.

Find aktuelle begivenheder, få inspiration til familieferie med børn og læs om en aktiv ferie i naturen.

Toppen af Danmark venter med gode golfbaner, friske fisk, kunst og kulturelle oplevelser i verdensklasse.

Flere oplevelser når du besøger Toppen af Danmark

Her kan du bo i Toppen af Danmark

Bladr i listen og find lige præcis det hotel du har lyst til at bo på, og book dit ophold med det samme

Toppen af Danmark byder på masser af oplevelser – både i naturen, på restauranter og museer

Har du& brug for flere adrenalinfremkaldende oplevelser, kan du tage en tur til Action House, som er et funcenter i Løkken. I Action House har du mulighed for at prøve en masse forskellige aktiviteter, herunder gokart på en af Danmarks længste indendørs baner og lasergame.

På ferien i Toppen af Danmark er der masser af mulighed for at se dyr. I Ålbæk – blot 20 kilometer fra både Skagen og Frederikshavn – finder du Farm Fun, som byder på masser af legepladser og dyr, som I må kæle med eller betragte. Ved Hirtshals finder du Fun Park, som ligeledes giver mulighed for at lege på legepladser og ae dyr. På cirkusgården, som ligger ved Løkken, kan du opleve shows med fokus på samarbejde og harmoni mellem menneske og dyr.

En romantisk ferie for to

En romantisk ferie i Toppen af Danmark er fyldt med oplevelser af enhver slags. Tag en tur i Skagens Museum, hvor skagensmalernes motiver af naturomgivelserne og deres liv pryder. En anden måde at opleve Skagen og dens smukke natur er ved at tage på en guidet tur, hvor du samtidig får en god viden om området. Toppen af Danmark har et hav af gode restauranter, som du kan besøge. I Skagen finder du Restaurant HÅKON, beliggende på Pakhusets første sal og er en udsøgt gourmetoplevelse. Restaurant Villa Vest i Lønstrup ligger helt ud til Vesterhavet, her har du ikke blot en fantastisk udsigt, du får også serveret lækker mad. I Hjørring og Frederikshavn findes der, ligesom i Skagen, mange gode restauranter, som du kan gå på opdagelse på. Rundt om i de mindre byer i Toppen af Danmark kan I ligeledes finde perler, der giver en rigtig god madoplevelse.

Perfekte rammer til de aktive

I Toppen af Danmark er naturen perfekt til en aktiv ferie. I skovene og klitplantagerne finder du et stort antal af afmærkede ruter til din cykel-, løbe- eller vandretur. Toppen af Danmark har både det rolige Kattegat og det vilde Vesterhav, så der er masser af mulighed for vandsport - om du vil prøve SUP på det rolige Kattegat eller Kajaksurf & Tour på det vilde Vesterhav med bølger. Ligeledes er der masser af mulighed for lystfiskeri i Toppen af Danmark. Her finder du både gode moler, kyster, åer og søer.
Der er kort afstand mellem golfbanerne i Toppen af Danmark, hvilket gør, at det er nemt at prøve de forskellige baner. I Toppen af Danmark finder du velholdte og smukke baner, som står i kontrast til den omkringliggende natur, hvilket giver en særlig oplevelse.

Tilbagevendende arrangementer

I løbet af året er der tilbagevendende arrangementer i Toppen af Danmark, for eksempel Skagen Festival, som er Danmarks ældste musikfestival. Dette er en stor folkefest i Skagen, hvor der er plads til alle musikgenre. Under Skagen Festival kan du nyde den gode stemning i hele byen og se koncerter på de forskellige scener. Nordic Ink & Brew Festival i Frederikshavn tiltrækker mange mennesker. Festivalen giver både mulighed for at udforske de mange spændende tatoveringer og samtidig smage på mange forskellige bryg fra de mange deltagende bryggerier. I Frederikshavn bliver ligeledes afholdt den prisbelønnet Blues Heaven Festival, som gæster fra 17 forskellige lande besøgte i år 2019, for at opleve de mange kendte og prisbelønnede kunstnere.
En anderledes festival i Toppen af Danmark er Skagen Vinterbaderfestival, som bliver afholdt hvert år i januar. I løbet af festivalweekenden bliver der afholdt flere arrangementer – alt fra fælles badning til fælles middag. Sankt Hans er en helt særlig oplevelse på Sønderstrand i Skagen med det tændte Vippefyr i baggrunden, hvor Holger Drachmanns sange ”Erindring” og ”Midsommervisen” bliver sunget.

Fantastiske naturoplevelser i Toppen af Danmark

En af de helt store og uundgåelige oplevelser, når du besøger Toppen af Danmark, er den smukke og særlige natur, som du finder her. I Toppen af Danmark finder du flere vandreklitter, hvoraf de største er Råbjerg Mile, Rubjerg Knude og Sandmilen. Disse steder kan du se sandflugten, som hærgede Skagen-området og andre steder langs den jyske vestkyst indtil 1800-tallet, hvor der blev plantet marehalm for at stoppe denne. Som et minde om denne tid kan du besøge Den Tilsandede Kirke i Skagen, som viser de alvorlige konsekvenser af sandflugten.
Grenen – også kendt som det nordligste punkt i Danmark – er et smukt naturfænomen, som er en af Danmarks mest kendte naturoplevelser. Her kan du opleve, hvordan Skagerrak og Kattegat møder hinanden og stå med et ben i hvert hav. Turen ud til Grenen kan tages på gåben eller med Sandormen, som er en traktor med anhænger på. En sjov oplevelse for både børn og voksne.
Langs kysterne i Toppen af Danmark er der en masse børnevenlige strande. En af de mest kendte er Palmestranden i Frederikshavn og Sønderstrand i Skagen, der har været motiv for mange af Skagensmalernes malerier. Du kan ligeledes finde gode strande langs Vestkysten, for eksempel Løkken Strand med de ikoniske hvide badehuse.

Kunsten i Toppen af Danmark

Toppen af Danmark – især Skagen – er kendt for dens kunst. Skagens Museum er en af Toppen af Danmarks mest besøgte kulturinstitutioner, som huser mange af Skagensmalernes malerier. I Toppen af Danmark finder du også mange mindre kunsthåndværkere, som har udstillet deres kunst på små gallerier og værksteder med blandt andet glaskunst og keramik.