Kløverstier i Hirtshals

Foto: Hirtshals Turistbureau/Feriehusudlejning
Aktiviteter
Turforslag
I og omkring Hirtshals kan du følge Kløverstier og opleve både byen og den smukke natur, der omgiver Hirtshals. Der findes 4 forskellige ruter med distancer på mellem 2,5 - 16 km. 
Adresse

Jyllandsgade 10

9850 Hirtshals

Kontakt

Følg en af de 4 flotte Kløverstier, som tager dig rundt i Hirtshalsog omegn. Kløverstierne er et landsdækkende stikoncept, som består af 4 ruter med hver deres længde og farve.

Den Grønne Kløversti (2,5 km):
Den Grønne Kløversti tager dig på en gåtur ved Havnenog Husmoderstranden. Undervejs på turen kommer du forbi Hirtshals Marina og videre til Vestre Havnebassin, hvor lystfiskerbådene lægger til. Derefter går turen til Hirtshals Redningsstation, hvor der i højsæsonen er ”åben redningsstation”. Turen fortsætter mod ”Den lille Jollehavn”, hvor byens fritidsfiskere holder til. Derefter går turen mod Vestmolen og videre mod Dolosblokken, som blev brugt til at forlænge Dækmolen. Til sidst ender turen ved Hirtshals Bedding, hvor skibene repareres eller vedligeholdes.

Den Blå Kløversti (5 km):
Den Blå Kløversti tager dig igennem byens centrum og mod den bynære strand. Turen tager dig forbi Leret og mod Bunkermuseet 10. batteri som er åben i sommerhalvåret fra 10-16. Derefter går turen mod Hirtshals Fyr, som er byens smukke vartegn, og videre mod Hirtshals Klit. Derefter tager turen dig til Husmoderstranden, hvor ruten ender.

Den Røde Kløversti (7,5 km):
Den Røde Kløversti fører dig rundt om byens centrum, med start på Den Grønne Plads og igennem byens gågade. Fortsat går turen mod boligområdet Nejst og kolonihaveforeningen ”Bakkedal”, som har god udsigt over by og havn. Derefter går turen mod Emmersbæk Mose, ind mod Emmersbæk og rundt om Regnbuesøen. Herefter fører ruten dig igennem Folkeparkenog ud mod Lilleheden trinbræt, hvor du ender ved Montra Skaga Hotel og Nordsøen Oceanarium. Ruten fortsætter gennem industriområdet og tager dig forbi Color Line færgeterminal, Norgeskajen og Sydkajen.

Den Sorte Kløversti (16 km):
Den Sorte Kløversti tager dig igennem Lilleheden Klitplantage. Ruten starter ved Vesthavnen og går videre gennem Hirtshals Havn og ud af byens centrum forbi Nordsøen Oceanarium. Herefter går ruten ad Lilleheden Skovvej, gennem Lilleheden Klitplantage og sommerhusområdet i Kjul. Turen forsætter igennemUggerby Klitplantage og tilbage mod Hirtshals by. 

Så hvis du har lyst til at følge nogle smukke kløverstier i Hirtshals, kan du læse mere om de forskellige ruter her.

Den Grønne Kløversti
Den Blå Kløversti
Den Røde Kløversti
Den Sorte Kløversti

Besøg os på Hirtshals Turistbureau for brochure over de forskellige kløverstier i Hirtshals. 

Adresse

Jyllandsgade 10

9850 Hirtshals

Facilities

Vandreture

Opdateret af:
Hirtshals Turistbureau/Feriehusudlejning