Toppen af Danmark

Måstrup Mose, Porsevej

Måstrup Mose er et lille åbent areal, som er en del af et stort moseområde. 

Fra fugletårnet er der fin udsigt mod mosen. Det bedste tidspunkt for et besøg er tidligt om morgenen eller om aftenen tæt ved solnedgang. Her er der gode chancer for at se krondyr og rådyr på markerne i kanten af mosen. Især med en god kikkert. Desuden kan man også være heldig at se Tranerne fouragere eller flyve over mosen.

Et besøg i tårnet kan med fordel suppleres med en travetur ad markvejen videre ud i mosen. Her kan opleve den særlige stemning der er over moser i aftenskumringen.