OutNature - Events for alle

OutNature

Photo: OutNature
Aktiviteter
Sport og andre aktiviteter
I det smukke Skagen og langs den nordlige kyst i Toppen af Danmark indbyder naturen til at få en helt særlig oplevelse, du vil mindes længe efter.
Address

Visitskagen

9990 Skagen

OutNature er her for at tage dig, samt dine venner og familie med ud i naturen, hvor I sammen kan få en ganske særlig kvalitetsoplevelse, om det er på land eller til vand.

OutNature laver spændende outdoor aktiviteter der spænder vidt så alle kan være med.

Her kan du fx prøve: Kajaksurf & tour, Catch a Crab, Bunker Skatterjagt, Skagensmaler for en dag, MTB med guide. Se beskrivelse af de enkelte events nedenfor.

Er I en større gruppe venner eller familie, så hold jer ikke tilbage med at kontakte OutNature. Turene og aktiviteterne kan (stort set) bookes hele året rundt.

Kajaktour & Safari

Kom med Outnature ud på havet og i bøljen blå. Sammen med vores erfarne kajakroere, får du og din familie basal introduktion til håndtering af kajakken på land og i vand.Vi tilpasser tempo og distance efter gruppens niveau. Turen går op langs kysten imens vi nyder naturen fra vandet og synet af den lokale natur fra et nyt perspektiv. Er der gang i bøljerne giver det os mulighed for at surfe i kajakkerne, hvilket alle kan lære. Kajakkerne er til ture med familien ved stranden. De er stabile da de er bredere end almindelige kajakker, og sikker, da man sidder oven på dem, i stedet for inde i dem, hvilket gør dem velegnede til brug sammen med børn og uerfarne. Sit On Top kajakkerne er både til leg når der er bølger og til hyggelige ture i fællesskab med venner og familie. Certifikat ikke nødvendigt.

Catch a' Crab

For børnefamilier der gerne vil have kvalitetstid med deres børn. Her samler vi og laver vores egne krabbefangere og bruger dem her efter til fange krabberne. VI fortæller om krabberne samt det maritime dyreliv, der lever langs kysten. Når vi fanget og kigget på dyrene slipper vi dem løs igen. Dette gør vi med et smadder sjovt krabbevæddeløb. Så hvis krabbe kommer først?

Bunker Skattejagt

Bunkers Skattejagt - Ekspeditionslederen fra Outnature, tager dig og din familie med på skattejagt, i de gamle bunkere fra 2.verdenskrig i Skagen .Her kan du og hele din familie få en outdoor- adventure oplevelse uden lige. Vi skal lære at bruge spændende og forskellige værktøj og udstyr, her i blandt Gps’er til at finde hemmelige positioner ud fra fundne koordinater. Rebene er med, hvis det bliver nødvendigt at fire os ned af bunkeren og uv-lygterne er med til at spore os frem til den sagnomspundet og skjulte skat. Et spor fra Generalfeltmarskalen Erwin Rommels journal er nemlig allerede i hænderne på ekspeditionslederen. Men da området er for stort og farligt til at gennemsøge på egen hånd, behøver han din hjælp for at finde den.Er du klar til en hæsblæsende outdoor-oplevelse, så tag dine forældre i hånden. De skulle jo helst ikke blive for bange!

Mtb med guide

Er du klar til at få vind i håret og og fart i hjulene? Så kom med Outnatures mtb guide ud på de fede spor skagen klitplantage. Efter briefing går det mod et af de mange singletracks i området. Her øves teknik for alle, på de fine stier, og naturen nydes, mens km efter km køres under de unikke rammer. Efter ca 2 timer går det retur igen mod udgangspunktet. Inden har gruppen haft pause ved lejrplads hvor bålet har sørget for god kop bålkaffe, mens dagens gode oplevelser genopfriskes.

Skagens maler for en dag. Skagens maler intro kursus
Vor dygtige kunstmalere har en helt særegen tilgang til det naturaliske, og rammer plet som nogle af de få. De er passionerede kunstnere med en helt særlig kulturarv når det gælder om at videreføre den meget udfordrende disciplin, at kreere og male direkte i naturen. Under dette intro kursus, vil kunstneren berette levende fortællinger, om mange af de kendte kunstnere i
Skagen, samtidig med at der bliver vist, hvordan man fanger lyset, teknikken ved at sidde længe i mens men udtrykker sig gennem individuelle penselstrøg. Læs mere og book

Snorkling

Hvis ikke du før har prøvet at snorkle i det åbne blå hav, så har du nu chancen langs østkysten i det smukke maritime Skagen. Kom med Outnature ud i vandet hvor en livlig verden venter, her er nemlig fyldt med undervandsliv i form af fisk krabber og søstjerner. Vi komemr helt tæt på, men sørger for at alle kan være med. En snorkeltur skal ses som en naturoplevelse der både kan have terapeutisk karakter hvor man slapper af og blot ligger nyder synet af dyreriget, men også som en lærerig chance for at komme helt tæt på dyreriget.

Find datoer og andre informationer for turene eller aktiviteterne inde på www.outnature.dk  eller kontakt holdet på + 45 20 60 70 71.

Address

Visitskagen

9990 Skagen

Facilities

Geocaching

Teambuilding

Snorkling

Dykkersport

Sidst opdateret af
Turisthus Nord