Verdensballet i Skagen ved Den Tilsandede Kirke

Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Den Tilsandede Kirke

9990 Skagen

Kontakt

Verdensballet i Skagen 2019 - Ballet, opera, kultur, natur...

For 12. år i træk præsenterer Verdensballetten sin forestilling ved Den Tilsandede Kirke i Skagen.

Traditionen tro afslutter Verdensballetten sin sommerturné foran Den Tilsandede Kirke – Skagens største og ikoniske vartegn.

Magisk er nok det tillægsord, der knytter sig bedst til den ganske særlige oplevelse, når nogle af verdens dygtigste balletdansere den 15. juli 2019 optræder sammen med danske operasangere og klassiske musikere.

Blæsten, solnedgangen og aftenlyset supplerer kunstnernes optræden på helt unik vis, og vores trofaste sommergæster fra hele landet sikrer, at forestillingen de sidste mange år altid bliver udsolgt.

Verdensballettens tenor og konferencier Jens-Christian Wandt leder forestillingens kunstneriske ramme og sikrer, at alle – nybegyndere som kendere – kan være med.

En række af verdens fineste og mest berømte balletdansere medvirker.

Det er ballerinaer og solodansere fra The Royal Ballet of London, Marinskiij Balletten i St. Petersborg og Statsballetten i Berlin. Sammen med danske musikere og sangere byder forestillingen på et program med ballet og opera. Ballet fra både det klassiske og det moderne repertoire, arier og scener fra operaens verden og klassisk musik for violin og klaver.

Læs meget mere om årets program på https://verdensballetten.dk/nyheder/

Billetsalg: www.verdensballetten.dk eller ved personlig henvendelse på Skagen Turistbureau. Billetsalget starter fredag d. 30. november 2018.

Adresse

Den Tilsandede Kirke

9990 Skagen

Facilities

Anden begivenhed

Store lokale begivenheder

Updated by:
Turisthus Nord