Golf i Toppen af Danmark

Golfferie i Toppen af Danmark

På golfferie - masser af muligheder

I ferien skal batterierne lades op. Fyld din ferie med smukke indtryk og skønne oplevelser i ideelle rammer på golfbanerne i Toppen af Danmark. Fordelene ved at tage på golfferie i Toppen af Danmark er åbenlyse og mange; muligheden for at kombinere golfferien med et interessant udbud af naturoplevelser og bymiljø samtidig med, at du bor godt og kan slappe af i dejlige omgivelser efter dagens sidste slag.

Golfbanerne ligger tæt i Toppen af Danmark og den korte afstand mellem dem betyder, at selv den mest kræsne golfentusiast kan finde flere baner i Toppen af Danmark, der falder i smag og flere golfudfordringer i form af spændende huller, der skal spilles med omtanke. Golfbanerne er forskellige både i sværhedsgrad, og når det gælder den naturoplevelse, som for de fleste golfspillere er en vigtig del af golfspillet.

Golfbanerne

Ved kysterne finder du spændende golfbaner, som i kraft af deres beliggenhed nær havet påvirkes af vindene - især fra vest - og dermed byder på særlige spillemæssige udfordringer. De velholdte baner står i smuk kontrast til naturen og landskabet og skaber en helt særlig stemning.

Inde i landet kan du finde både parklignende golfbaner og baner med alle de former, som naturen byder på; bakker og kuperet terræn med både søer, åer og skov og ikke mindst flotte udsigter. Her er udfordringer for golfspillere på alle niveauer og for enhver smag.

Pay and Playbaner

For nye eller klubløse golfere har mange golfklubber Pay and Playbaner, der er åbne for alle. Herudover finder du også Vennebjerg Golf, som er en af Nordjyllands største og smukkeste pay and playanlæg.

Find flere udendørs aktiviteter

Del denne side

Sammensæt din egen golfferie

Sov på hotel i Toppen af Danmark

Se alle hoteller i Toppen af Danmark

Listen giver dig et hurtigt overblik over hoteller i Toppen af Danmark.