Julekager

Julebagning i Toppen af Danmark

Efterhånden som julen nærmer sig, tager juleforberedelserne mærkbart til i de fleste nordjyske hjem. Fra barnsben har alle fået indkodet kimen til netop de ritualer, der skal til for at skabe en ægte gammeldags jul. Et af de ritualer er julebagningen, som hele familien deltager i. I de sidste to uger før jul bliver der bagt store forsyninger af traditionelt julebag som brunkager, klejner, vanillekranse, honningkager og pebernødder.

Æbleskiver

3 æg

1 spsk. sukker

250 g. mel

1/4 tsk. salt

1/2 tsk. natron

1 spsk. vanillesukker

4 dl. kærnemælk

100 g. smeltet smør

Sådan laver du æbleskiver 25-30 stk.

Æggehvider og blommer skilles i hver sin skål. Hviderne piskes stive med sukker. Æggeblommer, mel, salt, natron og vanillesukker piskes godt sammen og kærnemælken tilsættes gradvist indtil dejen er ensartet. Den smeltede smør hældes i dejen og tilsidst vendes de stiftpiskede hvider i dejen. Opvarm æbleskivepanden og læg en lille klat smør i hvert hul. Fyld hullerne 3/4 op med dej. Brug en træpind eller lignende til at vende æbleskiverne halvt, når de begynder at blive faste i kanterne. Fyld nu hullet op med dej og vend dem hele vejen rundt. Herefter vendes de jævnligt, så de bliver gyldne og sprøde over det hele.

Gammeldaws klejner

Klejnen er en af vore ældste julekager. Vi kender den helt tilbage fra middelalderen. Dengang havde man ikke komfur, og derfor var klejnen mulig at lave, for den skal jo koges og ikke bages.

Sådan laver man klejner

200 g mel

50 g smør el. margarine

50 g sukker

1 æg

1 spsk fløde

1/4 tsk hjortetaksalt

½ tsk kardemomme

Palmin

Den æltede dej rulles tyndt ud og skæres i strimler, 3 cm brede og 6-7 cm lange.

Der skæres et rids på langs i hver strimmel, den ene ende stikkes igennem hullet, og der trækkes i dejen, så den får facon som en klejne. Kog klejnerne gyldne i palmin.

Skal være så varmt, at det syder omkring en tændstik. Vend med en gaffel. Tag op og læg på fedtsugende papir.

Pebernødder

Pebernødder kan man spore langt tilbage i tiden. Før i tiden blev den kaldt en peberkage. At pebre betød at krydre og give en skarp smag. Det er ikke så underligt, at den har fået betegnelsen pebernød; små, runde og hårde som nødder og krydret med f.eks. ingefær, kanel, nelliker og kardemomme. Pebernødden er ofte blevet brugt som indsats i julelege og spil. Ligesom før i tiden skal der være pebernødder i kilovis - så der er nok til hele familien og gæsterne - hele julen.

Sådan laver man pebernødder (ca. 200 stk.)

500 g hvedemel

125 g margarine

200 g farin

2 tsk hjortetaksalt

1 tsk kanel

½ tsk ingefær

½ tsk nelliker

½ tsk peber

1 3/4 dl vand

Fordel margarinen i små klatter i melet. Bland de øvrige ingredienser i. Ælt dejen godt igennem. Tril dejen i stænger og skær disse i små stykker. Rul til små kugler. Bages ca. 10 minutter ved 175 grader.

Brunkager

125 g sirup

125 g smør

2 tsk potaske

0,5 tsk hjortetaksalt

1 spsk vand

125 g farin

250 g mel

1 tsk nelliker

0,5 tsk allehånde

2 spsk kanel

Sirup og smør varmes til smørret er smeltet. Potaske og hjortetaksalt røres ud i vand og blandes i den varme sirupsmasse sammen med farin. Når massen er håndvarm tilsættes størstedelen af melet samt krydderierne. Dejen æltes godt igennem, rulles ud på et melstrøet bord og udstikkes til små figurer, som lægges på en bageplade med bagepapir. Kan også rulles til tykke pølser, lægges koldt og skæres i tynde skiver.

Bages 8 minutter ved 160 grader.

Vanillekranse

Ingredienser: (ca. 150 stk.)

500 g hvedemel

½ tsk hjortetaksalt

salt

400 g smør

1 vanillestang

300 g sukker

125 g smuttede mandler

1 æg

Sigt mel, hjortetaksalt og salt ned i en stor røreskål. Hak smørret med en skarp kniv. Derefter smuldres det mellem fingrene til en grynet masse.

Vanillestængerne flækkes på langs og kornene skrabes ud. De blandes med sukkeret, som derefter kommes i skålen med mel og smør. Gem selve vanillestangen til at lægge i kagedåsen - det giver ekstra aroma af vanille.

Mandlerne hakkes fint med en kniv eller i en persillekværn. Også de blandes i melmassen. Dejen samles med et æg. Ælt til den får en konsistens som marcipan.

Herefter køres dejen gennem en kødmaskine monteret med stjerneplade eller den trilles ud i lange stænger med en diameter på ca. 1 cm. Skær dejen på skrå i længder af ca. 8 cm. Form dem til kranse og læg dem på bagepapir på en ovnplade.

Bages på næstøverste rille i en forvarmet ovn 225 grader, almindelig ovn i 6-8 minutter, til de er gyldne. Afkøles på en rist, lægges i kagedåse med en flækket vanillestang uden korn.

Kilde: Alletiders Kogebog

Del denne side

Opskrifter på julebagværk

Her kan du finde et udvalg af opskrifter på diverse julebagværk.

Æbleskiver

Gammeldaws klejner

Pebernødder

Brunkager

Vanillekranse

Juleklip

Juleklip

Julen er godt nok blevet kommercialiseret, men langt de fleste nordjyder sætter de gratis, atmosfærefyldte juleforberedelser i højsædet, når årets største fest skal planlægges. Alt foregår naturligvis altid med børnene som hovedaktører. Mens der står bagværk i ovnen, klippes og flettes der julehjerter og anden julepynt i sølv- og guldfolie og farvet papir.

Andre sjove julelege

Andre juletraditioner

Julekonfekt

En anden lækker juleaktivitet er fremstillingen af den traditionsrige julekonfekt. Hele familien deltager i fremstillingen af hver enkelts yndlingskonfekt. Her indgår marcipan, blød nougat, nødder, mandler, dadler, kandiserede bær og chokoladeovertræk som uundværlige elementer.

Tips til fremstilling af julekonfekt