Juleshopping

Juleshopping i Toppen af Danmark

Shopping i Toppen af Danmark er en dejlig oplevelse af aktiviteter, butikker og unikke kunsthåndværkere. I december måned er byerne pyntet op til jul med guirlander, juletræer og julenisser, og du kan powershoppe dine julegaver og bagefter sætte dig på en hyggelig café og nyde gadelivet. Eller besøg en af de mange kunsthåndværkere og køb anderledes og unikke julegaver - til dig selv eller andre.

Juleshopping i byerne

Når du skal shoppe i din juleferie, behøver du ikke køre langt. Byer som Hirtshals, Skagen, Hjørring, Løkken og Frederikshavn byder på butikker med de fleste varer. Skal du afsted en regnvejrsdag, foretrækker du måske storcentret Metropol i Hjørring i ly for regnen. Eller på en solskinsdag vil du måske nyde en tur op og ned ad gågaden i Frederikshavn, Hirtshals eller Skagen.

I de fleste af byerne er der i løbet af november og december Christmas by Night, hvor du kan handle det meste af dagen og aftenen med - og byerne summer af liv, julestemning og aktiviteter.

Mange steder kan du selvfølgelig også møde julemanden i december.

Find udvalg af butikker i Toppen af Danmark

Køb anderledes julegaver

Hvis du har planlagt at købe en anderledes julegave, er det oplagt at besøge en af de mange kunsthåndværkere i Toppen af Danmark - især i Lønstrup, Sæby og Tversted kan du finde mange kunsthåndværkere. I Lønstrup ligger de nærmest side om side på hovedgaden. Stik hovedet indenfor og find en unik julegave til én, som du har kær.

Det er også oplagt at nyde julestemningen på et af de mange julemarkeder i Toppen af Danmark, hvor du flere steder kan møde kunsthåndværkere, lokale gårdbutikker mv., der sælger deres lækre sager og flotte kunsthåndværk.

Find udvalg af julemarkeder

Efter shoppingturen

Bliver du træt undervejs på shoppingturen, kan du sætte dig på en af de mange hyggelige julepyntede restauranter og caféer i Toppen af Danmark og holde en pause. Nyd et velfortjent måltid eller en kop kaffe efter en vellykket shoppingtur. Flere steder kan du også høre julemusik eller anden underholdning.

Udvalg af restauranter og caféer

Del denne side

Lækker gastronomi

Trænger du til et lækkert måltid mad eller en kop kaffe efter din shoppingtur, kan du blive inspireret til en dag med gastronomi og kulinariske oplevelser i Toppen af Danmark.

Om restauranter og caféer i Toppen af Danmark

Køb en anderledes julegave

Besøg et galleri eller en kunsthåndværker i Toppen af Danmark og køb en anderledes julegave med hjem til én, som du holder af.

Mere om kunsthåndværk i Toppen af Danmark

På shoppingtur i Hjørring

Tag f.eks. på shoppingtur i Hjørring, hvor du kan finde næste alt, hvad hjertet begærer og få alle julegaverne til juletræet. Her foregår også mange juleaktiviteter i løbet af december måned for både store og små.

Metropol ShoppingCenter i Hjørring

Overnatning i Toppen af Danmark

Bo godt i Toppen af Danmark

Find det helt rette overnatningssted for dig i din ferie.