Strandby

Ca. 7 km. nord for Frederikshavn ligger den lille fiskerby Strandby, der i folkemunde også kaldes ”En god ankerplads”. Det er ikke tilfældigt, for havnen har længe været byens livsnerve.

I Strandby er en hyggelig tur på lystbådehavnen et must, og er du et morgenmenneske anbefales et besøg på fiskeauktionen.

Strandby har også gode sandstrande, en spændende gammel bydel, interessante kirker og flot natur. Med eget badehotel og lokale restauranter har Strandby lige dét, der skal til for at give dig et skønt ophold her!

Strandby Havnemarked

Det sker i Strandby

I Strandby er der tradition for markeder og festivaler hvor fisk er hovedtemaet. Kom og gør et godt kup i boderne, og køb en lækker fiskeret med hjem til aftensmaden.

Strandby Havn

Strandby Havn

Slå et smut forbi den hyggelige havn - byens livsnerve og køb lækre friske fisk og skaldyr direkte fra fiskerbådene, i fiskehusene eller på auktionen.

Tag med på fiskeauktion på Strandby Havn

Strandby Fiskeauktion

Fiskeauktionen i Strandby er åben fra mandag til fredag (undtaget helligdage), og kl. 07.00 starter auktionsmesteren salget. Turister og lokale er velkommen til at besøge auktionen - en god oplevelse.