
Fiskernes Vesterby
- Pris: 125
- Adresse: Sct. Laurentii Vej 6B , 9990 Skagen
Besøg de ældste fiskeres tilholdssted, Den Røde Skurby, hvor der venter dig en god skrøne eller to
Information
Fiskerne fortæller gerne og meget farverigt om deres mange oplevelser med havet på godt og på ondt. Med følelsen af skumsprøjt i ansigtet og fornemmelsen af saltvand på tungen, er du klar til at fortsætte.
Fra de gamle arbejdsskure går turen videre gennem Byfogedskoven, hvor du hører om både digtere og malere og i tillæg om byfogedens afrikanske slave.
Undervejs kommer du også forbi det lokalhistoriske museum og videre til Vestre havn, hvor der er kig til Den Tilsandede Kirke, der ligger i ensom majestæt bag den tidligere kongebolig – Klitgården.
Du mødes med guiden v/p-pladsen bag Skagen Rådhus (mod Vestre Strandvej)
Turen starter kl. 14.00, og den varer 2 timer
Pris pr. voksen kr. 125,- | Børn u/12 år gratis
Bemærk! Seneste booking 2 timer før turens start.