Hold en uforglemmelig polterabend i Nordjylland, som I med sikkerhed vil huske tilbage på

Lad festlighederne begynde!

Til en polterabend bliver den kommende brud og brudgom sendt godt afsted på deres rejse ind i ægteskabet, og derfor fungerer en polterabend som en måde at fejre den sidste tid som ugift. Med en sådan dag og aften i festens tegn hører der derfor adskillige både sjove og måske endda udfordrende oplevelser til i godt selskab med hovedpersonens allernærmeste.

Det gode ved en polterabend er, at I kan sammensætte et program med aktiviteter, der passer til den kommende brud eller brudgoms ønsker. Mulighederne er mange, og uanset om I er til fart over feltet eller en mere rolig dag, er der en polterabend for jer.

Hold en aktiv polterabend

For nogle er en polterabend lig med aktive oplevelser, der gerne skal give sved på panden. Her kan I udfordre hinanden med aktiviteter som bowling, klatring og paintball, hvis især jeres konkurrencegen skinner igennem. I kan også lære at danse og lave jeres egen koreografi, eller I kan begive jer ud i bølgen blå, og kaste jer ud i at lære at surfe. Her er de populære escape rooms også ideelle til at udfordre jeres evne til at samarbejde og holde hovedet koldt i pressede situationer.

Aktiviteter på vandet ved Sæby Strand

Udforsk jeres kreative sans

En polterabend lægger op til, at I kan lade kreativiteten få helt frie rammer. I kan enten vælge at lave jeres eget keramik, deltage i croquis tegning eller endda indspille jeres egen sang. Uanset hvordan I vælger at inkorporere kreative indslag i løbet af dagen, kan I med sikkerhed få fyldt dagen med både smil og latter.

En dag med forkælelse i højsædet

Overrask og forkæl den kommende brud eller brudgom med wellness og velvære, hvor blandt andet massage, ansigtsbehandlinger og fodbad giver anledning til forkælelse. Her vil både hovedpersonen og de resterende deltagere kunne nyde godt af forkælelsen i løbet af en dag, der ellers kan være fyldt med en masse andre, hæsblæsende aktiviteter.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Uanset hvornår på dagen og hvor længe jeres polterabend varer, skal der mad og drikke til. Sørg derfor for, at dagen byder på gode spise- og drikkeoplevelser lige i den kommende brud eller brudgoms ånd.

 

Nordjylland byder på et væld af hyggelige og gode restauranter, som med sikkerhed vil forkæle jeres smagsløg og give jer en god bund til resten af dagen. Til maden hører der også drikkevarer til, og her kan I vælge at kombinere det med at lære noget nyt. Alt efter hvad hovedpersonen er mest til, kan det være i form af en vin-, gin- eller romsmagning.

 

Drag til Nordjylland, og hold en polterabend I sent vil glemme!

 

Find aktiviteter til din polterabend her

Selected filters:
<% formatOccasionDate(occasions.start) %> - <% formatOccasionDate(occasions.end) %>
<% categoryById(item).text %>
<% geoById(item).text %>