På Lyngsågård kan du få et skønt ophold med plads at boltre dig på. Der er faciliteter for alle og tilmed en lækker sandstrand kun 1 km væk. Lyngsågård er garant for afslapning ved den nordjyske østkyst.

Lyngsågård er en tidligere landejendom, som løbende er renoveret. Gården ligger fredeligt i kanten af Lyngsås sommerhusområde.

Du kan leje hovedbygningen på Lyngsågård, hvor du langs den nordjyske østkyst vil opleve en skøn natur og et varieret landskab. 

I hovedhuset på Lyngsågård vil du indvendigt opleve et moderne, lyst og velholdt hus. Husets centrale rum er spisestuen, hvor det store plankebord indbyder til hyggelige måltider med hele familien. Der er plads til fællesmadlavning i det store køkken, mens de mindste kan hygge sig i husets legerum ved siden af stuen. Huset har 18 sengepladser fordelt på 2 etager og i alt 10 værelser. 

I haven, der er oplagt til et spil kongespil, finder I også bålpladsen og der er både en syd- og en vestvendt terrasse.

Omgivelserne:

Vær opmærksom på, at landmændene i området måske arbejder på markerne omkring jer.

Lyngsågård ligger lige uden for den lille landsby Lyngså og kun 1 km fra Lyngså Strand. Lyngså Strand er en børnevenlig sandstrand med gode parkeringsfaciliteter, toiletter og bordebænkesæt. Der kan ligeledes fiskes ved strandene i området.

Lyngså ligger tæt på den hyggelige og stemningsfulde by Sæby, hvor du blandt andet finder gode butikker og restauranter. Fortsætter du længere nordpå kan du nå Skagen på 1 time. Fra Lyngså er der ligeledes kun 40 minutters kørsel sydpå til Nordjyllands hovedstad Aalborg, som også er et besøg værd. 

Andre oplevelser i Toppen af Danmark

Lyngsågård - SÆBY, Sønderklitvej 25, 9300 Sæby, +45 96 78 14 00, th@pmu.dk, www.pmu.dk/lej-lyngsaagaard