Skagens unikke natur på smukke lærreder

Galleriet ejes af billedkunstner Gitte Toft, og de mange mange malerier på væggene bevidner, at i Skagen trives kunsten i bedste velgående. Gitte Toft beskriver sig selv som landskabsmaler og hun nyder at fortabe sig i det kreative frirum skabelsesprocessen giver mulighed for.

Gitte Toft fortæller; ”Jeg bestræber mig på at lave malerier, der giver betragteren en positiv oplevelse og hvor man fornemmer Skagens naturs helt særegne skønhed. Uanset om du foretrækker dramatiske havmotiver eller lette malerier fra naturen på hede og strand giver mine malerier dig en følelse af afslappethed og velvære og giver dig et minde med hjem om den eftertragtede ”Skagensstemning”.

Foruden egne værker, udstiller Gitte Toft, i højsæsonen, en række af skiftende kunstnere indenfor flere genrer. Besøg galleriet, der ligger midt i gågadens pulserende liv og lad roen falde over dig når du træder indenfor. Du kan nyde de smukke malerier på væggene og som noget ganske særligt, få en snak med de arbejdende kunstnere, der vil være at finde i galleriet hele sæsonen. 


Galleri Skagen , Sct. Laurentii Vej 40A, 9990 Skagen, +45 22 24 85 10, gitte@galleri-skagen.dk, www.galleri-skagen.dk

Andre oplevelser i Toppen af Danmark