sæbygaard skov kløversti

Kløverstier i Sæby

Foto: Turisthusnord

Hop på cyklen, snør de gode løbesko eller grib dine vandrestave og begiv dig ud på en fantastisk tur gennem frodig natur, det gamle byområde og den hyggelige strandpromenade langs Sæby Havn.

Vandrestier eller cykeltur

Kløverstien er startsted for vandreture i Sæby og består af fire ruter på 2,5 km, 5 km, 7,5 km eller hele 21,5 km, der hver især tager dig igennem de skønne naturområder og seværdigheder i byen, blandt andet det gamle rådhus fra 1801. Stierne lægger op til idylliske vandreture, hvad end du er langdistancevandrer eller nyder en kort men smuk vandretur. Dyk ned i korte historier om Sæby, der er placeret langs ruterne, og lær byen at kende på en helt unik måde, mens du er aktiv på en af de fire vandreruter. Hvem ved, du ender måske med at blive helt kendt i området!

Kombinationen af at være fysisk aktiv mens du oplever byen fra sin bedste side er en enestående mulighed for sightseeing i skønne Sæby.

Læs mere

Kløverstier