Lønstrup_RBF

Rubjerg Knude Fyr

Foto: By Lønstrup

Lige udenfor Lønstrup, på den imponerrende vandreklit Rubjerg Knude, står Rubjerg Knude Fyr - helt ude på kanten til Vesterhavet. Her er naturens kræfter sluppet løs og svære at tæmme. Vesterhavet æder af klinten og fyret rykker tættere og tættere på kanten.

Lønstrup Klint

I det vestlige Vendsyssel, fra Lønstrup til Løkken, strækker den ca. 12 km. lange Lønstrup Klint sig. Klinten er et unikt indblik i den proces, hvor isen, under sidste istid, gennem sin fremrykning, skub-bede jordlagene op i skiver, og dermed dannede bakker foran isen. Analyser af klinten ved Rubjerg Knude har vist, at knuden indeholder 80 af sådanne nogle skiver, der er presset op fra nord mod syd af isen. 

Som Lønstrup Klint fremstår i dag, består den af en høj nordlig del og en lavere sydlig del. Det højeste punkt findes ved den knap 100 meter høje Rubjerg Knude. Her er jordlagene, i den nederste del af klinten, forskudt og hælder stejlt. Den øverste del af Rubjerg Knude består imidlertid af et ca. 40 meter tykt lag flyvesand. Den lavere sydlige del opnår en højde på 15 meter, og består af fladtliggende jordlag. Både nord og syd for Rubjerg Knude består den øverste del af klinten af hævede havaflejringer fra Yoldiahavet. Grundet de efterfølgende landhævninger ligger havaflejringerne i dag 20-25 meter over havet. Erosionen ved kysten betyder, at Lønstrup Klint er under konstant forandring. Hvert år tager havet i gennemsnit ca. 1,25 meter af klinten.

Rubjerg Knude Fyr

I 1900 stod fyret ved Rubjerg Knude færdigt, og den 27. december tændte man lyset i fyret for første gang. Fyret placerede man på Lønstrup Klints højeste punkt, godt 60 meter over havet, og 200 meter fra skrænten. Fyrtårnet var 23 meter højt, og lyset i Rubjerg Knude Fyr kunne ses på op til 42 km. afstand. Lyset brugte skibene til at navigere efter, særligt i mørke. Hvis det en dag var tåget, markerede man Rubjerg Knude Fyrs position ved hjælp af lyd, nemlig ved anvendelse af et tågehorn.

Fra begyndelsen var fyret udstyret med eget gasværk, men i 1906 blev gassen afløst af petroleum. I 1948 indgik man en aftale med jævnstrømselværket, Liver Mølle, om leveringen af elektricitet til Fyret.

Da man i 1900, tog fyret i brug blev det fra starten af bemandet med tre mænd og deres familier. Ansat var en fyrmester, en fyrassistent og en fyrpasser. Om natten skulle vagtstuen i fyrtårnet være konstant bemandet, hvorfor de tre mænd skiftedes til at arbejde. Arbejdsopgaverne var mange: man skulle holde øje med gastilførslen, og linseapparatets urværk skulle trækkes op hver tredje time. Hvis der, på en vagt, skulle blive tåge, måtte de i maskinhuset og starte, og passe, motoren, også tågesignalets urværk skulle trækkes op, og endelig skulle man holde udkig efter skibe, der kunne være kommet i vanskeligheder på havet.

Til boligerne, der omringede fyret, var der også haver. Disse var placeret på skråningen mod øst. Haverne var omgivet af tjørnehegn. En stor del af arbejdet med haverne bestod i at fjerne sand fra afgrøderne. Netop sandet skulle komme til at varsle skidt om fyrets fremtid. 

Som sagt byggede man fyret 200 meter inde i land. På dette tidspunkt lå fyret relativt ugeneret uden større klitter omkring. Men som tiden gik, kom havet stadig nærmere, og vinden blæste store mængder sand op fra klinten. Sandet lagde sig omkring fyret. I første omgang forsøgte man at be-grænse sandet ved hjælp af forskellig beplantning på klinten, dog uden succes. Til sidst lå sandet så højt, at det indimellem kunne være umuligt at se fyrets lys fra havet. I 1968 opgav man kampen, og fyret var blevet tændt for sidste gang.

I dag er sandet vandret forbi fyret, men fyret er fortsat truet, idet klintens skrænt rykker stadig nærmere. I november 2018 kom Rubjerg Knude Fyr imidlertid på finansloven 2019. Her afsatte man 5 millioner til at flytte fyret 60-80 meter ind i landet. Det forventes, at sådan en flytning vil betyde, at fyret er sikret de næste 20-40 år.

Rubjerg Knude Fyr i dag

I 2016 gennemførte Realdania og Naturstyrelsen et projekt, der skulle skabe nye oplevelser i fyret. Her opsatte man en ny trappe, der gjorde det muligt at komme op i fyret og opleve det unikke klitlandskab fra oven. I samme ombæring opsatte man, i fyret, en særlig lysprisme – et kalejdoskop, som kaster et dansende lyshav inde i tårnet, i modsætning til tidligere, hvor fyret kastede sit lys ud over havet. Fyret har åbent hele døgnet, alle ugens dage, og der er fri entre. 

Fyret flytter. Rubjerg Knude Fyr, der er en meget velbesøgt turistattraktion og markant varetegn for egnen, er nu så truet af kysttilbagerykningen, at hvis fyret skal bevares, skal der inden for en kort periode findes en løsning. Lønstrup Murerforretning er ansvarlig for arbejdspladsen og skal stå for hele det forberedende arbejde, hvorefter fyret sættes på ”rulleskøjter” og via et skinne-system flyttes med cirka otte meter i timen. 

Selve flytningen foretages af BMS og det vil tage omkring en dag at flytte det tunge fyr 60-80 meter væk fra kystlinjen, så offentligheden atter kan nyde den dramatiske placering på toppen af knuden.

Det eksisterende fundament skal dog først forstærkes, og der indstøbes et antal meget kraftige jern-bjælker. Fyret kan nu med det forstærkede fundament trækkes frem til den nye position ved hjælp af ”rulleskøjter”, donkrafte og hydraulik. Flytningen sker langs et tracé, der er udgravet til et plant fundament i hele bakselængden. Udgravningen, der vil have en bredde på 14 meter sikres med spuns eller lignende. Da Rubjerg Knude i vidt omfang består af løst flyvesand, forventes det, at udgravningen vil kunne fyge til i arbejdsperioden, hvorfor en vis vedligeholdelse af arbejdsområdet må forventes.

Der skal ifm. det forberedende arbejde etableres en midlertidig vendeplads og p-plads ved arbejdsområdet (30x30 meter), ligesom der skal laves køreadgang til toppen af Rubjerg Knude fra Rubjergvej. Montagevejen skal have en bredde på 4 meter, hvor den eksisterende grusvej kan anvendes på den første del af strækningen, mens den sidste del vil blive skabt ved udlægning af køreplader.

Mere information: www.fyretflytter.dk & facebook: Fyretflytter

Rubjerg Klitplantage

Syd for Rubjerg Knude ligger et stort område med skov, her kan man finde læ for områdets dominerende vestenvind. I 1927 købte det daværende Hjørring Kommune ca. 130 tønder land i klitområdet syd for Rubjerg Knude. Tanken var, at man, som et led i et beskæftigelsesprojekt, skulle påbegynde beplantning af det store område. I løbet af en relativ kort periode plantede man op mod en halv million træer. I 1930 brændte store dele af plantagen, hvorfor store områder i plantagen løbende er blevet genplantet. Dette betyder, at plantagen i dag fremstår meget varieret. I den vestlige del af plantagen bliver træerne mere og mere forblæste, og inden man når Lønstrup Klint går plantagen over i havtornekrat. I den østlige del af plantagen er der mere læ, hvorfor man her finder større partier med ædelgran og enkelte bøge.

I midten af plantagen finder man endvidere en primitiv overnatningsplads. Her er det muligt at opsætte medbragt telt, at gøre brug af de simple shelters, og lave mad over bål ved stedets bålplads.

På grund af jordbundens kalkholdig sand er plantagen hjemsted for mange sjældne svampe og planter. I plantagen findes der, f.eks. seks arter af orkideer. Det er også her, man finder landets største bestand af den hollandske hullæbe. Yderligere finder man også den røde hullæbe her, der kun er fundet ved Rubjerg Knude Klitplantage og på Møns Klint.

Området danner også rammerne om et rigt dyre-og fugleliv. Her kan man se rådyr, ræve, harer, fasaner og flokke af trækfugle. Øst for Rubjerg Knude ligger Danmarks største havtornekrat. De orangegule bær lokker, om efteråret, sjaggere og andre drosler til området. Havtorne er i stand til at vokse på næringsfattige steder, fordi busken kan binde luftens frie kvælstof i sine rodknolde.
I 2002 købte Miljøministeriet plantagen med henblik på at sikre den som et vigtigt rekreativt område for eftertiden.

Natura 2000 Område

Området ved Rubjerg Knude og Lønstrup Klint er udnævnt til at være europæisk Natura 2000 område. Dette betyder, at Danmark har forpligtet sig til at gøre den nødvendige indsats for at sikre, eller genoprette, gunstige bevaringsstatus for en række naturtyper og arter, der på europæisk plan er sjældne, truede eller karakteristiske. Specifikt i forhold til Rubjerg Knude og Lønstrup Klint gælder det, at området er udvalgt som et habitatområde, særligt på grund af tilstedeværelsen af naturtyper som: Havtornklit, kystklint og grå/grøn klit.

Strandfogeden står for bevaringen og vedligeholdelsen af området omkring Rubjerg Knude. Her gør man blandt andet brug af får til at nedgræsse på en naturlig måde.

Om sommeren tilbydes der en køretur, på traktor, i området.

Strandfogederne

At færdes på havet langs den jyske vestkyst var ofte farligt, og mange skibe forliste på deres rejse. Derfor begyndte man fra 1850’erne og frem at opføre fyrtårne og redningsstationer ned langs den jyske vestkyst. Et eksempel herpå er redningsstationen ved Lønstrup. Med sin oprettelse i 1852 hørte den til blandt en af landets første. Samtidig med opførelsen af fyrtårne, og redningsstationer, begyndte man også at udnævne strandfogeder. Strandfogedernes hovedopgave var at føre tilsyn med stranden, at bjærge værdifuld strandingsgods og endelig at deltage i bjærgningsarbejdet når et skib strandede. Jobbet som strandfoged findes endnu, og den gamle strandfogedgård ved Rubjerg fungerer i dag som et museum, der fortæller om Rubjerg Knudes særlige kultur- og naturhistorie.

På Strandfogedgården kan man selv deltage i museumsbesøget. Her kan man lære meget mere om sandflugten, strandfogedens arbejde og Rubjerg Knude Fyr, og endelig kan man selv eksperimentere med sandflugt og kystnedbrydning.

Højeste punkt

Det højeste punkt ved Rubjerg Knude er ca. 90 meter over havet. Disse 90 meter omfatter ca. 50 meter regulær klint og ca. 40 meter klit opbygget af flyvesand. Klitdannelsen har især været kraftig de seneste 50 år. Dette ses tydeligt ved Rubjerg Knude Fyr, hvor klitten i perioder har været lige så høj som fyret.

Sand og sandflugt

Fyrkomplekset sorterer under Miljøministeriet og dannede i årene 1980 til 2002 ramme om Vendsyssel historiske Museums udstillinger om "Sand og sandflugt" og om fyrets historie. Udstillingen er nu flyttet til Strandfogedgården et par km sydligere ved Rubjerg gamle Kirkegård.