Fantastisk natur og historie hånd i hånd

Området omkring herregården Bangsbo byder på noget af landsdelens mest storslåede natur – dannet under den seneste istid med høje bakker og dybe slugter.

Fra Bangsbo fører Vrangbækvej ind i en dal, hvor Bangsbo Å har skåret sig ned i bakkerne. Her starter Kongestien, der fører op til en stor jernalder-gravplads. Kongestien fører dig også gennem Vandværksskoven til Cloostårnet på toppen af Flade Bakke, 100 m over havet.

Umiddelbart bag Bangsbo Hovedgård finder du dyreparken med dådyr og kronhjorte. Her er også en stor naturlegeplads – et godt sted at nyde madkurven. Besøg også Bangsbo Fort og se det store bunkeranlæg fra anden verdenskrig.

Andre oplevelser i toppen af Danmark