Kystmuseet Bangsbo Fort

Kystmuseet Bangsbo Fort – et museum for hele familien

www.kystmuseet.dk

Bangsbo Fort er et levn fra 2. verdenskrig. Fortet blev opført af tyskerne under 2. verdenskrig og blev i 1944 armeret med intet mindre end fire store kanoner fra artilleriskibet Niels Juel, og der blev i alt støbt 69 betonanlæg på fortet - store som små.

Frederikshavn og krige har førhen gået hånd i hånd, og Pikkerbakkerne har været et vigtigt strategisk punkt, da her er god adgang og udsigt over Kattegat. Under 2. verdenskrig, hvor fortet er fra, ”udhulede” man nærmest de store bakker ved Bangsbo. Formålet var at placere bunkers ”inde” i bakkerne, og montere kanoner og andet forsvars- og angrebsværk.

Området omkring Bangsbo Fort er i dag et aktivt militært område, herfra styrer Kattegats Marinedistrikt al farvands-overvågning i det nordlige Kattegat. Om sommeren slår dele af det militære område dørene op, og byder turister, lokale og andre nysgerrige sjæle indenfor.

I området omkring Niels Juels gamle kanoner, kan man som gæst frit bevæge sig, mens der på fastlagte tidspunkter arrangeres guidede ture til større dele af fortet. Besøg bl.a. udstillingsbunkeren og oplev interaktiv, besøg biografen eller gå rundt og læs om de mange spændende historier fortet gemmer på.

Kystmuseet Bangsbo Fort

Bangsbo Fort er også for de mindste

Fortet er i øjenhøjde med børnene og har indrettet en såkaldt ”Børnebunker”, hvor der er plads til leg og spændende historier.

Du finder Bangsbo Fort umiddelbart syd for Pikkerbakken. Området ligger i ca. 80 m. højde og selve kanonerne i ca. 60 m's højde.

Daglig rundvisning i de åbne bunkere og terrænet (i forhold til sæson).

 

Parkering

Da Bangsbo Fort fortsat er et aktivt militærområde, er der indkørsel forbudt for uvedkommende.

Museets gæster er dog undtaget og de må derfor gerne køre ind på området, og parkere ved museumsbygningen.

Vidste du?

Når du køber billet til Kystmuseet Bangsbo Fort, så får du i en hel uge gratis adgang til de øvrige afdelinger af Kystmuseet i Frederikshavn, Sæby og Skagen. Husk at børn under 18 år har gratis adgang.

Køb din billet online her!


Kystmuseet Bangsbo Fort, Understedvej 21, 9900 Frederikshavn, +45 98 42 31 11

Andre oplevelser i Toppen af Danmark