Guidede ture i oktober

Er du nysgerrig på oplevelser, og vil du gerne vide mere, om den by du besøger?

I oktober har du flere muligheder for at lære en masse om Skagen, Frederikshavn og Sæby - bestil en af vores ture.

Glæd dig til at høre de mange spændende fortællinger!

 

Guide Marie Højmark

Kender du
Skagen?

Måske du tror, at du gør, men du kender helt sikkert ikke Skagen så godt som guide Marie Højmark.

Marie er uddannet guide fra Toppen af Danmark, og hun kender Skagen nærmest forfra og bagfra. Hun tager dig med på tur ad de små gader, forbi museet, videre ned på den travle havn og med en afstikker til Skurbyens røde huse. Undervejs hører du de gode, de spændende, de sjove og måske også de lidt skæve historier – og hvem ved, måske der sniger sig en enkelt royal anekdote ind?

Skagen, lyset og kunstnerne er nogen af omdrejningspunkterne for denne tur.

Torsdag 19. oktober kl. 10.00 starter turen ude foran Toppen af Danmark, Sct. Laurentii Vej 6B.

Turen varer 2 timer og den er helt gratis. Du skal dog melde dig til på mail til th@toppenafdanmark.dk

Bemærk!
Turen kan blive aflyst pga. vejrlig / pludselig opstået sygdom – hold øje med Visit Skagen på Facebook. 

Guide Ingrid Mørk

Kender du
Sæby?

Måske du tror, at du gør, men du kender helt sikkert ikke Sæby så godt som guide Ingrid Mørk.

Ingrid er uddannet guide fra Toppen af Danmark, og kender Sæby som sin egen bukselomme.

Hun tager dig med på tur ad de charmerende små stræder, en tur ind i den fantastiske kirke, og en smut ned om havnen.

Undervejs hører du de gode, de spændende, de sjove og måske også de lidt skæve historier om den charmerende købstad, der i 2024 fejrer, at det er 500 år siden den blev givet købstadsrettigheder.

Torsdag 19. oktober kl. 10.00 starter turen ude foran Retfærdigheden, Algade 14.

Turen varer 2 timer og den er helt gratis. Du skal dog melde dig til på mail til th@toppenafdanmark.dk

Bemærk!
Turen kan blive aflyst pga. vejrlig / pludselig opstået sygdom – hold øje med Visit Sæby på Facebook. 

Guide Else Schaltz

Kender du
Frederikshavn?

Måske du tror, at du gør, men du kender helt sikkert ikke Frederikshavn så godt som guide Else Schaltz.

Else er uddannet guide fra Toppen af Danmark, og hun kender Frederikshavn nærmest fra A til Z.

Fra turens start ved den tidligere så livlige Valutaslange, bugter turen sig til byens smukke store kirke, til fortælling om krudt og kugler ved Krudttårnet, og videre til den gamle bydel Fiskerklyngen.

På vejen tilbage bliver der kig til Kunstmuseet der, foruden smukke kunstværker, også huser intet mindre end verdens største samling af Ekslibris.

Lørdag 28. oktober kl. 10.00 starter turen ved Skandiatorv.

Turen varer 2 timer og den er helt gratis. Du skal dog melde dig til på mail til th@toppenafdanmark.dk

Bemærk!
Turen kan blive aflyst pga. vejrlig / pludselig opstået sygdom – hold øje med Visit Frederikshavn på Facebook. 

Andre oplevelser i Toppen af Danmark